Annonce
Udland

Konservative tager sidste sæde ved britisk valg

Dylan Martinez/Reuters
Sidste valgkreds i det sydvestlige London er fredag eftermiddag blevet optalt. Konservative tog sidste sæde.

Sidste sæde ved det britiske valg er blevet fordelt og går til Det Konservative Parti.

Partiet med Boris Johnson i front vinder dermed stort med 365 sæder og har absolut flertal i Underhuset.

Oppositionspartiet Labour fik 203 pladser, Det Skotske Nationalparti fik 48 pladser, og Liberaldemokraterne sikrede sig 11 pladser.

Øvrige partier tog de sidste 23 sæder fordelt mellem blandt andet Det Demokratiske Unionistparti, Plaid Cymru og De Grønne.

I alt blev 650 sæder fordelt ved valget.

Den sidste valgkreds, der manglede at blive opgjort, var St. Ives i det sydvestlige England. Ifølge BBC var resultatet forsinket på grund af dårligt vejr.

Fredag morgen stod det klart, at de konservative og Boris Johnson var klare vindere. I sin sejrstale fredag morgen sagde Johnson, at Storbritannien vil forlade EU 31. januar.

Det bliver gentaget ved Johnsons tale foran sin tjenestebolig i Downing Street 10 i London fredag eftermiddag. Her takker han samtidig for støtter og lover, at regeringen vil arbejde i døgndrift for at betale tilliden tilbage.

Derefter taler han til dem, der ikke har stemt Det Konservative Parti, og som ønskede, at Storbritannien blev i EU. Han lover dem, at Storbritannien vil forhandle med EU som gode venner og ligesindede.

- I skal vide, at regeringen aldrig vil ignorere jeres gode og positive varme følelser og sympati over for de andre nationer i EU, siger Boris Johnson.

Han understreger samtidig, at han vil forsøge at samle nationen.

Omvendt led Labour med leder Jeremy Corbyn et knusende nederlag ved valget med 203 mandater, som er det største nederlag siden 1935.

Corbyn har desuden taget konsekvensen fredag, hvor han melder sin afgang som partileder i starten af det nye år.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Team Esbjerg For abonnenter

Champions League-optimisme hos Team Esbjergs norske spillere: - I kan da bare komme an

Annonce