Annonce
Billund

Konservative vil have Billund med i skoleforsøg

Skolerne skal have mere frihed til at tilrettelægge deres egen hverdag, mener Konservative, som derfor gerne ser Billund Kommune med i et nyt forsøg. Arkivfoto.

Et forsøg med mere fleksible skoledage er oplagt for Billund Kommune at være med i, mener Konservative. Venstre har endnu ikke taget stilling.

Billund Kommune: Det vil være oplagt, hvis Billund Kommune deltager i et nyt forsøg, som giver skolerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge deres egen hverdag.

Det mener i hvert fald Konservative i Billund Kommune, som opfordrer kommunen til at søge om at blive en del af det nye forsøg. I forsøget får 50 skoler på landsplan mulighed for at tilrettelægge deres hverdag væsentligt mere fleksibelt end hidtil, og det er noget, som falder i Konservatives smag.

- Vi har fra starten været imod den lange skoledag og de tvungne lektiecaféer, og vi ønsker mere fleksibilitet i folkeskolen. Med det nye rammeforsøg giver vi skolerne mulighed for selv at indrette skoledagene mest hensigtsmæssigt og prioritere skoledagens længde samt mere faglighed. Denne mulighed skal vi udnytte, siger Allan Munk Nielsen, gruppeformand for Konservative i Billund Byråd.

Annonce

Forsøget

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil lade 50 skoler på landsplan deltage i forsøget, hvor de kan tilrette deres hverdag mere efter eget ønske.Det er dog ikke alle steder, der er begejstring at spore. Således har både KL og BUPL udtrykt bekymring - blandt andet over, at det kan komme til at gå ud over fritidstilbuddene.

Forsøg

Det nye forsøg skal i første omgang løbe i to år, men hvis det viser sig at være en succes, er der på Christiansborg åbnet en mulighed for, at det kan ende med at blive permanent.

- Vi mener, det er et godt tiltag, som kan give en bedre og mere målrettet hverdag i vores folkeskoler. Vi er derfor interesseret i, om vi her i kommunen eksempelvis kan konvertere UU-timerne til et bedre indhold. Det kan eksempelvis være turboforløb for fagligt svare elever, som man allerede har gjort erfaringer med på Vestre Skole, eller særlige talentforløb for de fagligt dygtige elever, siger Allan Munk Nielsen.

Uvist om Billund vil være med

Om Billund Kommune vil være med i forsøget, er endnu uvist, forklarer formanden for børne- og kulturudvalget, Klara Lyskjær Noer (V).

- Forslaget er lige landet hos forvaltningen. Nu bliver der i forvaltningen set på, hvilke muligheder der er, og så kommer sagen på dagsordenen i børne- og kulturudvalget, siger hun.

Klara Lyskjær Noer vil derfor ikke på nuværende tidspunkt komme med en holdning til spørgsmålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce