Annonce
Nordtyskland

Konspirationsteoretikere: Coronaregler er en køreplan for en fascistisk magtovertagelse

Det er nødvendigt at protestere mod total overvågning og politistaten, mener demonstranterne i Flensborg. Foto: Marcus Dewanger.
Indskrænkninger af den personlige frihed under epidemien handler ikke om sygdom. Der ligger noget helt andet bag, mener aktivister, der onsdag demonstrerede i Flensborg.

FLENSBORG: Stumt stod demonstranterne onsdag på Südermarkt i Flensborg og holdt plakater i vejret. De fleste af de 15 demonstranter var maskerede. De mener, at man bliver lagt for had, hvis man for øjeblikket kritiserer bestræbelserne på at inddæmme coronavirus.

Hanna Poddig er en af demonstrationens arrangører.

- Trods al nødvendig forsigtighed er det et centralt anliggende for os at gøre opmærksom på de indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder, der er forbundet med coronakrisen. Vi frygter, at de frihedsrettigheder, som nu bliver reduceret, ikke uden videre efterfølgende kommer tilbage igen, siger hun.

Demonstrationen er omstridt. Siden den 23. marts har der været forsamlingsforbud i Slesvig-Holsten, hvor højest to personer må opholde sig sammen i det offentlige rum. Det gælder også for demonstrationer, hvor der dog kan udstedes individuelle tilladelser.

Flensborg Kommune tillod demonstrationen.

- Vi har efterprøvet det. Det er svært at finde en grund til at indskrænke meningsfriheden i denne sammenhæng, forklarer Clemens Teschendorf, der er talsmand for Flensborg Kommune.

Arrangørerne havde anmeldt en demonstration på fem til ti deltagere. Over for kommunen blev det betonet, at der ville være en sikkerhedsafstand på to meter. Politi og det kommunale ordenskorps overværede begivenhederne på nogle meters afstand,

Annonce

Fucking nødvendigt

- Har man ikke lyst til en politistat og overvågning er det ikke usolidarisk, men fucking nødvendig, hed det på en af de plakater, der blev holdt i vejret af aktivister fra venstrefløjen

Demonstranterne er vrede over, at coronaforordningerne centralt bliver besluttet af forbundsregeringen.

- Udviklingen minder fatalt om stærke ledere i en autoritær stat og er helt groft sagt køreplanen for en fascistisk magt overtagelser, argumenterer de.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce