Annonce
Læserbrev

Konsulenter

Læserbrev: Professor Steen Thomsen gør sig i Børsen til talsmand for at "konsulenter ikke altid er den bedste løsning".

Ansvaret for virksomhedens udvikling kan ikke outsources. En del af virksomhedens sjæl vil forsvinde i processen.

Ansvaret er en personlig ting. Overført til kommunens virksomhed drager jeg den parallel, at det er problematisk, at meget af den politiske proces er lagt i hænderne på administrationen, outsourcet.

Når så administrationen outsourcer bestemte opgaver til konsulenter, ja så er afstanden/kontakten gået fløjten.

I nær kontakt med byrådsarbejdet er jeg ikke i tvivl om, at der er utrolig meget arbejde som byrådspolitiker.

Stor respekt for byrådsarbejdet.

Det er imidlertid mere end vigtigt, at politikere giver sig tid til at være politikere, kan følge med i processen og ikke overlader for meget til administrationen.

Rask må det gå er Esbjergs motto. Ja, men ikke for enhver pris. Ting tager tid, og mange ting tager mere tid.

Overført til dagen i dag i Esbjerg, kunne jeg ønske en større grad af egen produktion af diverse planer. Det vil styrke administrationen på sigt, samt rette fokus på effektiviteten.

En gennemgående tese, der ligger lige for i disse sparetider. Med ønsket om et godt forår.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Danmark For abonnenter

Svindlere bombarderer danskere: Lisa blev stresset, nervøs og er stadig utryg

Annonce