x
Annonce
Kolding

Konsulenter på resultatløn har gennemgået 20 socialsager: Ingen penge at spare

Forventningen er, at konsulentfirmaet Brorson Consult i år kan finde besparelser for 500.000 kroner på psykiatriområdet og 500.000 kroner på handicapområdet. Der var dog ingen penge at spare i de første 20 sager, som firmaet har bistået Kolding Kommune med. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kolding Kommune indgik den 23. maj sidste år en kontrakt med konsulentfirmaet Brorson Consult. En foreløbig opgørelse viser, at firmaet har været inde over ti sager fra psykiatriområdet og ti sager fra handicapområdet. I de 20 sager var der ingen besparelse at hente.

Kolding: Foreløbig er det ikke de store summer, som konsulentfirmaet Brorson Consult har tjent ved at hjælpe Kolding Kommune med at finde besparelser på social- og handicapområdet. I de første 20 sager, hvor firmaet har hjulpet til ved møder med forskellige botilbud, har konsulenterne slet ikke fundet besparelser. Firmaet skal aflønnes med ti procent af besparelserne, som altså foreløbig er nul kroner. Dertil kommer kørepenge.

Ankestyrelsen har sendt Kolding og 25 andre kommuner, der bruger resultatlønnede konsulenter på det sociale område, en række spørgsmål. Det er sket, efter socialministeriet har bedt Ankestyrelsen vurdere, om kontrakterne mellem kommunerne og de private firmaer er lovlige.

I den forbindelse har Ankestyrelsen sendt Kolding Kommune en række spørgsmål. Forvaltningens svar på de spørgsmål blev godkendt på møderne i social- og sundhedsudvalget samt handicapudvalget onsdag.

Annonce

Besparelser for en million

Kolding Kommune skriver blandt andet til Ankestyrelsen, at kommunen forventer, at Brorson Consult i løbet af i år finder en besparelse på en million kroner fordelt med 500.000 kroner på henholdsvis psykiatriområdet og handicapområdet.

Kommunens aftale med Brorson Consult dateret den 23. maj sidste år fastsætter, at kommunen kan bruge konsulentfirmaets bistand i forhandling i op til 130 sager.

Den 22. september sidste år indgik kommunen kontrakt nummer to med Brorson Consult. Det er en kontrakt, der slår fast, at kommunen kan trække på firmaets bistand til forhandling i op til 30 sager mod en betaling på 1600 kroner i timen. Den sidste kontrakt har Kolding Kommune ikke benyttet sig af, og fælles for begge kontrakter gælder, at kommunen ikke er forpligtet til at købe hjælpen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Daginstitutioner og mindre skoleklasser genåbner 15. april - sommerens festivaler aflyst

Annonce