Annonce
Esbjerg

Kontanthjælpsmodtagere forbydes at flytte på Stengårdsvej

Ghettoområdet Stengårdsvej omfatter Ungdomsbos afdeling 8, 13 og 14 med i alt 579 lejemål, der alle er klassificeret som almene familieboliger. Ifølge ghettoplanen skal andelen af almene familieboliger nedbringes til under 40 procent inden 2030. Det betyder, at der er markante ændringer på tapetet. Foto: Chresten Bergh
Er man kontanthjælpsmodtager eller nyligt løsladt, kan man ikke længere få adgang til en bolig i ghettoen. Har man fast arbejde, eller er man under uddannelse kommer man til gengæld forrest i køen. Nye skærpede udlejningsregler træder i kraft inden længe.

Esbjerg: Hvis du modtager kontanthjælp, er det slut med at slå sig ned i boligblokkene på Stengårdsvej. Det er konsekvensen af en række restriktive ghetto-udlejningsregler, der træder i kraft den 1. juli.

De nye regler skal sikre "en mere balanceret beboersammensætning" og udspringer af den samme politiske aftale om parallelsamfund, der tvinger Ungdomsbo og Esbjerg Kommune til at nedbringe andelen af almene familieboliger på Stengårdsvej inden 2030. Et krav, der blandt andet medfører, at en række boliger nu skal rives ned.

Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, betyder det, at du ikke længere kan bosætte dig i boligblokkene på Stengårdsvej – heller ikke selvom du står øverst på boligforeningens venteliste.

- Selv om vi har fået rigtig meget negativ omtale og er midt i en renovering, har vi ikke haft problemer med at finde lejere til vores boliger på Stengårdsvej, men jeg forventer, at vi kommer til at se et dyk, når de nye regler træder i kraft, siger direktør hos Ungdomsbo Peter Sandager.

Annonce

De nye regler

  • Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, kan du ikke længere flytte ind i en ghetto-bolig. Er du i fast arbejde eller under uddannelse, kommer du frem på ventelisten
  • Lejere og medlemmer af husstanden, der får en ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet begået i og inden for én kilometer fra den ejendom, hvor de bor, kan hurtigere og mere effektivt udsættes af deres bolig, end det er tilfældet i dag
  • Kriminelle kan nægtes at bosætte sig i de udsatte områder
  • Den kommunale anvisning til ghettoen bremses. Denne mulighed bliver dog sjældent benyttet i dag, oplyser Ungdomsbo

Forslaget skønnes på landsplan at indebære administrative merudgifter på tre millioner kroner årligt foruden merudgifter til tomgangsleje. Begge dele afholdes indenfor ghettoaftalens samlede finansieringsforlig.

Rammer midten

Ændringerne forventes især at ramme afdeling 08 i de midterste blokke på Stengårdsvej, der rummer 270 lejemål, og har en årlig fraflytningsrate på mellem 25 og 30 procent. Det er dog svært at sige, hvor stor en indflydelse, de nye regler reelt får.

- Det er først i det øjeblik, en bolig bliver ledig, at vi forholder os mere indgående til kandidaterne på ventelisten. Derfor kan vi heller ikke på forhånd sige, hvor meget vores udlejning bliver påvirket, siger Peter Sandager.

I dag står over 40 procent af Stengårdsvejs beboere uden for arbejdsmarkedet, og over 60 procent har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Er du studerende eller i fast arbejde, vil du derfor fremover kunne se frem til at komme forrest i køen, hvis du søger en bolig på Stengårdsvej.

- Vi vælger at se positivt på det. Det vil hjælpe os med stille og roligt at opnå en mere blandet beboersammensætning, hvilket vil gøre området mere attraktivt, siger Peter Sandager.

Kriminelle ingen adgang

Er du inden for de seneste fem år blevet straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet” som vold, kan Ungdomsbo nu nægte at lade dig flytte ind i ghettoen. Er du allerede bosat på Stengårdsvej, vil du også langt hurtigere kunne smides ud, hvis du eller en fra din husholdning får en ubetinget fængselsstraf for vold, trusler, afpresning eller lignende.

- Det har indtil nu været ekstremt svært at smide kriminelle beboere ud. Vi har forsøgt, når der for eksempel er blevet gjort fund af ulovlige genstande i vores kælderrum, og det er da også lykkedes os nogle enkelte gange, men det er altid via retten og med store udgifter til advokater, forklarer Peter Sandager og tilføjer:

- Vi har ikke før kunne gå ind og vurdere vores ansøgeres kriminelle fortid på den her måde, men det både kan og vil vi gøre fremadrettet. Vi skal selvfølgelig ikke ud og lægge sag an mod det halve af Stengårdsvej for at få dem til at flytte, men hvis vi til en start kan holde de kriminelle fra at komme ind i boligerne, vil det hjælpe, siger Peter Sandager.

Som følge af ghettoplanen og de nye regler er Esbjerg Kommune og boligforeningerne nu i dialog om en fælles udlejningsaftale, der skal sikre, at problemerne fra Stengårdsvej ikke blot flyttes til andre boligområder, men spredes mest muligt ud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce