Annonce
Læserbrev

Kontrol ved tysk grænse

Læserbrev: Er det nok bare at have gode hensigter? Tyskerne vil nu lave kontrol ved grænsen, beordret af indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) for at beskytte de tyske borgere imod de hjemvendende IS-krigere, som er sluppet fri i forbindelse med den tyrkiske invasion af grænseområdet i Syrien.

Dog forventer flere førende tyske politikere ikke, at man kan fange dem inden, eller når de er kommet over grænsen. Og forventer de herefter vil søge videre rundt i det grænseløse Europa. Hvad gør EU?

De såkaldte flygtningeøer ved Grækenland, er nu så overfyldte, at flygtningene bliver sejlet ind til fastlandet og derfra forventer grækerne, at de vil søge videre rundt i Europa. Og mon ikke det bliver til de lande, som ikke har indført midlertidig grænsekontrol? Hvad gør EU? Jo man holder ind imellem møder og taler om fordeling af bådflygtninge, sikring af EU´s ydre grænser og fordømmer Ungarn, som har sikret deres grænse.

Hvad sker der? Ingenting! EU sejler ustandselig på grund. EU kan ikke løse problemerne. At kalde EU for kuldsejlet er måske overdrevet, men EU kan ikke overleve på bare gode hensigter. Når så borgerne i lande som England, stemmer for at komme ud af dette "ubeslutningsdygtige" EU via Brexit, så gør EU det vanskeligt, så de kan være helt sikker på, at ingen andre lande vil forsøge samme manøvre!

Annonce
Privatfoto: Hans Peter Toft
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce