Annonce
Vejen

Kor går all in på England

The HoLi Choir giver koncert i både Hovborg og Lindknud. PR foto

Hovborg-Lindknud: The HoLi Choir giver koncert torsdag 6. juni kl. 19.30 i Hovborg Kirke og lørdag 8. juni kl. 15 i Lindknud Kirke.

Det bliver kaldt en "Brexit Concert". Det er ikke en hyldest til Brexit. Men Brexit giver anledning til at rette blikket mod en stor nation, engang en ledende stormagt i verden: militært, økonomisk og kulturelt. Så The HoLi Choir synger engelsk kormusik: Først fem salmer fra John Stainers korværk: The Crucifixion fra 1889. Den anden afdeling bliver fem anthems af John Rutter. Anthems er korværker med kirkelig eller religiøs tekst. John Rutter er en nulevende engelsk komponist.

Der er fri entré til koncerterne.

The HoLi Choir synger uddrag fra koncerterne for forbipasserende i Ribe Domkirke torsdag 13. juni kl. 16.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce