Annonce
Esbjerg

Kor og klub håber at salg af AMU-center kikser

Der er trængsel omkring billardbordene hver formiddag.

BRAMMING: Først forsøgte Bramming Kommune at sælge lokalerne efter AMU-centret på Industrivej i Bramming. Nu har Esbjerg Byråd besluttet at forsøge det samme. Men de nuværende brugere, Bramming Billard Klub og de lokale sangkor, håber, at salget kikser. Ikke alene for at få lov til at blive, men også for at få ønsket om mere plads opfyldt. Og så tæller det også, at bofællesskabet er perfekt.

-- Vi er nu oppe på 44-45 medlemmer, og de kommer altså alle og spiller, siger Leif Rosenbæk Madsen.

-- Ja, vi er vokset ud af lokalerne, siger hans bestyrelseskollega Bjarne Sørensen.

Løsningen er dog ifølge de to såre enkel. Der er plads til to billardborde i et nabolokale, og en dør er forbindelse nok til det eksisterende billardrum med fire bord til keglebillard og et til pool.

Tilsvarende håber de fire kor at få et ekstra rum til opbevaring af noder ved siden af øvelokalet, hvor Bramming Mandskor, Bramming Blandede Kor, Skala og Dagplejekoret skiftes til at være.

-- Vi vil kede af at flytte fra AMU-centret, for vi har fået et godt lokale med en god akustik og de rigtige forhold for vores flygel, der skal stå i en bestemt temperatur og luftfugtighed for ikke at skulle stemmes hele tiden. Og så nyder vi godt af de mindre siderum, når stemmegrupper øver særskilt, siger mandskorets formand Rikardt Nielsen.

Læs mere om sagen i JydskeVestkysten og e-avisen mandag

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce