Annonce
Haderslev

Korleder H.C. Jochimsen ledede gospelworkshop i Halk Kirke

Menigheden ved Halk Kirke kunne også søndag nyde godt af den gospelworkshop, der hen over weekenden blev afviklet i kirken. Privatfoto

Halk: Et samarbejde mellem Øsby, Aarø, Halk, Grarup og Vilstrup Kirker betød, at man i weekenden kunne byde korleder H.C. Jochimsen velkommen til en workshop i kirken med fokus på gospel. H.C. Jochimsen er en kendt korleder indenfor gospelmusikken, og han blev imødeset med store forventninger.

- Nu var vi så heldige at få denne dygtige mand ned til Halk. Stemningen var høj lige med det samme, og snakken gik lystigt inde i kirkerummet, indtil vi så endelig skulle i gang. Med en skøn form for humor og stor professionalisme blev vi ført igennem en god stak af hans sange om lørdagen, og ingen gik hjem fra dagen og følte, at de ikke kunne finde ud af det, fortæller organist ved Øsby og Aarø Kirker Mikaela Bang Jakobsen.

- Hvor vi om lørdagen fik lært alle sangene rigtig godt, var folk nu klar til at skabe det musikalske udtryk og volumen kom på, og sangene fløj ud og fyldte det smukke kirkerum på den mest fantastiske måde, fortæller Mikaela Bang Jakobsen, og kalder weekendens workshop meget vellykket med de mange gæster ved søndagens gudstjeneste, der blev ledet af sognepræst Peder Kristiansen.

Korleder H.C. Joachimsen stod i spidsen for workshoppen, hvor man bl.a. sang nogle af Joachimsens kompositioner. Privatfoto
Alle deltagere i gospelworkshoppen med sognepræsten i spidsen var begejstrede for arrangementet i Halk Kirke. Privatfoto
Ved søndagens gudstjeneste kom der mange mennesker for at høre, hvad korsangerne havde arbejdet med i gospelworkshoppen - her med korleder H.C. Joachimsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce