Annonce
Udland

Korrespondent: Splittet Tyskland fejrer 30 år for Murens fald

To kriser har øget polariseringen mellem øst og vest siden sidste jubilæum for genforeningen, vurderer kender.

Millionvis af tyskere fejrer lørdag 30-året for Murens fald og genforeningen af Tyskland.

Men årene, der er gået siden sidste jubilæum, har ikke bragt tyskerne tættere sammen - nærmere tværtimod.

Det vurderer Lykke Friis, korrespondent i Tyskland for Berlingske.

- Skævheden og polariseringen fylder væsentligt mere ved dette jubilæum. Ved 20-året var der en fornemmelse af, at nu var vi ved at nå målet, og snakken om østtyskere og vesttyskere var ved at være en saga blot, siger hun.

- Det er noget andet i år. Folk i Østtyskland definerer sig i stigende grad som værende østtyskere, og det fylder meget i debatten hernede, at der stadig er udfordringer mellem øst og vest.

Ifølge Lykke Friis er det især to kriser, der har påvirket østtyskernes selvopfattelse siden 20-årsjubilæet.

- Både finanskrisen og flygtningekrisen har ført til en større polarisering internt i Tyskland. Mange østtyskere har følt, at der ikke har været nok fokus på deres problemer. Man har ifølge dem fokuseret for meget på flygtninge og indvandrere.

- Hvor blev deres trådløse net af? Hvor blev deres arbejdspladser af? Alle de ting har betydet, at debatten ser noget anderledes ud ved dette jubilæumsår end ved 20-året for Murens fald, siger Lykke Friis.

Trods den øgede polarisering mellem øst og vest ser de fleste østtyskere stadig Murens fald som en stor gave, forklarer Lykke Friis.

- Overordnet mener tyskerne, at 9. november 1989 var en lykkens dag, hvor man fik demokrati og frihed, og østtyskerne ved godt, at de har fået det væsentligt bedre - også økonomisk.

- Men de føler ikke, at der har været nok respekt for det, de har leveret siden DDR-tiden, og derfor oplever mange, at vesttyskerne ser på dem som andenrangstyskere, siger hun.

- Og måske er det ikke så skidt, at man får disse diskussioner frem, for det er klart, at selv om de mennesker, der boede i Østtyskland, fik deres frihed, så mistede de også deres identitet og deres arbejdsplads, så derfor er det ikke unaturligt, at vi stadig diskuterer det 30 år efter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce