Annonce
Haderslev

Kort fortalt om vægtergerningen

Gennem gabestokken er synet af Henning Jeppesen ufarligt. 1500-tallet var dog en barsk tid, hvor straffen faldt hårdt. I museet kan man blandt andet se et eksemplar af den nihalede pisl samt en fedel - til højre for døren. Fedlen var den mest almindelige skamstraf til kvinder. Foto:Timo Battefeld
Christoffer af Bayerns stadsret fortæller om vægtere i 1443. De havde ret til at sætte folk i arresten.
Annonce

Allerede 1443 har der i København været gadevægtere om natten. Det fremgår af Christoffer af Bayerns stadsret, i hvilken det om "Kongens og Stadens Vægtere" hedder: "Når en vægter, efter at klokken er slagen ni, nogen antræffer på gaden, da skal han ham lede til sit herberg, men har han ikke herberg, da skal han stille borgen eller sættes i stadens arresthus indtil om morgenen, og skal han da gøre regnskab for sig, hvorfor han gik så sildig på Gaden. Når der ringes om aftenen på vagt, da skulle alle vægtere være på deres sted, og enhver passe på sin vagt indtil om morgenen, når der bliver ringet af vagt, og da skulle portneren komme til portene og vare derpå indtil om aftenen, da de bliver tillukte"

Annonce

Vægtersang

Desuden skulle vægterne markere hvert timeslag ved at afsynge et vægtervers. Det skete efter et signal fra tårnvægterne, som stod oppe i kirketårnene og holdt øje med ildløs i byen. Efter vægterens råb: ” Hov vægter, klokken er slagen….” fulgte afsyningen af vægtervers natten igennem.

Hov vægter! Klokken er slagen 10. Om du vil tiden vide,
husbonde, pig' og dreng, da er det på de tide,
man føjer sig til seng. Befal dig Herren fri!
Vær klog og snild! Vagt lys og ild!
Vor klokke er slagen ti.

Annonce

Vægtermuseum

Haderslev Kjøbstads Vægterlaug har et vægtermuseum tilknyttet vægterstuen i Højgade.

Vægterne kan opleves på vægtergangen i Haderslevs gamle gader i ugerne 26-35 hver tirsdag og og torsdag med start fra domkirken klokken 20.30. Turen varer cirka halvanden time.

Det koster 30 kroner for voksne, og der er gratis adgang for børn under 14 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce