Annonce
Danmark

Kort: Så stor er forskellen på børnepasning

I Tårnby Kommune er der så meget overskud i økonomien, at vuggestuen Angolavej giver børnene økologisk mad hver dag uden at forældrene skal betale ekstra. I Randers Kommune kniber det så meget med midlerne, at børnehuset Harridslev holder til i en skoles tidligere gymnastiksal. Fotos: Ole Jakobsen/Morten Rode

50.800 kroner pr. barn. Så stor er forskellen mellem Københavns Kommune, som bruger suverænt flest penge på vuggestuer og børnehaver og Jammerbugt Kommune, som bruger allermindst.

Det er kommunerne, som skal sørge for at lille Emma på 4 og Lauge på 2 kan komme i børnehave og vuggestue, mens mor og far er på arbejde. Den forpligtelse overholder samtlige af landets kommuner. Men der er så forskel på, hvor mange penge de bruger på det.

Sidste år kostede det i gennemsnit kommunerne 53.170 kr. pr. barn under 6 år at lave dagtilbud. Men mange og især kommunerne i hovedstadsområdet brugte mere, mens endnu flere og især kommunerne i provinsen brugte væsentligt mindre.

I Jylland og på Fyn var det kun et par håndfulde af kommunerne, som brugte mere end landsgennemsnittet pr barn i daginstitution. Og trækker man de små ø-kommuner, som har få børn og dermed dyrere børnepasning fra, drejer det sig kun om 6 kommuner vest for storebælt. Til sammenligningen brugte 24 ud af 34 kommuner i hovedstadsområdet mere end landsgennemsnittet pr. barn. En del af forklaringen på denne store forskel skal findes i det såkaldte udligningssystem, som fordeler penge mellem landets kommuner, lyder det fra en række provinsborgmestre. De anklager den såkaldte hovedstadsudligning, som fordeler penge internt mellem hovedstadskommunerne, for at være skyld i den skævhed der er mellem hovedstaden og resten af landet. - Hvorfor skal der være en særlig klub omkring hovedstaden, der får flere penge end alle andre? Det vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved, spørger borgmester i Esbjerg Johnny Søtrup. (V)

Se på kortet nedenfor, hvor mange penge kommunen bruger til vuggestue, dagpleje og børnehave pr. barn i alderen 0-5 år, der hvor du bor.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce