Annonce
Haderslev

Kosmorama kommer ud af coronaens skygge med tre danmarkspremierer

Publikum kan slå sig ned i de mange stole i Kosmorama igen fra fredag. Arkivfoto: Jacob Schultz
Der bliver en tom stol mellem hvert selskab i salene, når biografen åbner igen.
Annonce

HADERSLEV: Kosmorama på Jomfrustien åbner igen efter måneders corona-lukning. Og dørene slås op til tre danmarkspremierer, hvilket den ene af de to biografejere, Torben Jølnæs, synes er yderst tilfredsstillende efter så lang lukning.

Annonce

En tom stol

Biograferne var på listen over kulturinstitutioner, der fik deres genåbning fremskyndet fra 8. juni til "straks", efter lange forhandlinger i Folketinget, der kort før midnat onsdag den 20. maj mundede ud i noget, der ligner en normalisering i biografer, teatre, museer og kunsthaller.

Når Kosmorama åbner fredag, skal der være en tom stol mellem hvert selskab. Selskaber betyder i den sammenhæng folk, der i forvejen har tæt kontakt med hinanden, så for eksempel familiemedlemmer, ægtefæller og kærester kan sidde på sammenhængende sæder, også selv om der er mindre end en meter mellem dem.

Kulturministeriet har samtidig slået fast, at forsamlingsforbuddet ikke gælder for forestillinger med siddende publikum, idet der nu må være op til 500 mennesker i en sal eller til et udendørs arrangement.

Kosmorama har sammenlagt 394 sæder i de fire sale.

Torben Jølnæs fortæller, at der heller ikke bliver problemer med afstanden mellem rækkerne. Da stolene er så store, som de er, er der to meter mellem hver række.

I den kommende uge kan Kosmorama præsentere yderligere to Danmarkspremierer, og derudover har biografen et repertoire af film, der ikke nåede at spille færdig, da coronaen lukkede samfundet i midten af marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce