Annonce
Sydjylland

Kovending: Arbejdsgivere støtter erhvervshavns flytning

Langt hen ad vejen har virksomhederne slet ikke brug for erhvervshavnen i Flensborg, erkendte arbejdsgiverforeningens direktør Fabian Geyer (nr. tre fra venstre) under debatmødet på kajkanten. Foto: SHZ.
Efter indledende skepsis mener arbejdsgiverforeningen nu, at det er en god ide at flytte Flensborgs erhvervshavn fra øst- til vestkajen.

FLENSBORG: Overraskende kovending: Arbejdsgiverforeningen for Flensborg, Slesvig og Eckernförde har ændret holdning til den planlagte flytning af Flensborgs erhvervshavn fra østkajen til vestsiden.

- Oprindelig var jeg skeptisk i forhold til, om det kunne komme til at fungere. Men efterhånden kan jeg meget vel forestille mig flytningen til vestsiden, sagde arbejdsgiverforenings direktør Fabian Geyer i forbindelse med et debatmøde arrangeret af avisen Flensburger Tageblatt.

Han betonede dog, at en række spørgsmål fortsat er ubesvarede. Det drejer sig blandt andet om den efterfølgende transport af varer fra skibene.

- Men det lokale erhvervsliv er indforstået, hvis der bliver fundet en god løsning for Flensborg, understregede Fabian Geyer.

Arbejdsgiverforeningens direktør mener samtidig, at erhvervshavnens betydning er overvurderet.

- Ud fra en ren erhvervsmæssig betragtning har vi ikke behov for havnen. Så ærlig må man være. Vi holder ikke 100 procent fast i denne havn, lød meldingen.

Annonce

Det lokale erhvervsliv er indforstået, hvis der bliver fundet en god løsning for Flensborg.

Fabian Geyer, arbejdsgiverforeningen.

Bliver dyrt

Venstrefløjspartiet Die Linke er til gengæld yderst skeptisk.

- Ser man på tallene og de øvrige kendsgerning, bliver man meget hurtigt klar over, at erhvervshavnens flytning bliver en dyr omgang, mente byrådsmedlem Frank Hamann fra Die Linke.

Han frygter, erhvervshavnen risikerer at blive nedlagt.

Die Linke ønsker sig sig en høj andel af almennyttige og billige boliger på det areal, flytningen frigør på østsiden.

- Vi vil holde øje med, at visionerne om en havn for alle også faktisk bliver til virkelighed, fastslog Frank Hamann.

Det konservative CDU’s gruppeformand i byrådet, Arne Rüstemeier, vil ikke gå ind på venstrefløjens krav om, at en tredjedel af de nye boliger på østsiden skal være almennyttige og yderligere en tredjedel udlejes til billige priser.

- Man må også se på sammenhængen. Det er altid dyrt, at bygge ved vandet, forklarede han.

CDU’s gruppeformand vil til gengæld arbejde for uhindret adgang til kommende, grønne områder ved vandkanten.

Masser af boliger

Flytningen er planlagt til at ske i 2023. I de kommende 15 år skal der bygges boliger til flere end 2800 mennesker på østsiden af havnen. Desuden skal der etableres to broer for at skabe yderligere passage til og fra det nye boligområde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce