Annonce
Varde

Krææs i Varde genåbner på Ndr. Boulevard

Lene Haahr foran butiksindgangen på Ndr. Boulevard. Butikken på Østervold lukkede i lørdags og fredag morgen åbner butikken på den nye adresse. Foto: Malene Wonsbek
Lørdag havde Krææs sidste åbningsdag i lokalerne på Østervold i Varde.

Varde: Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed. En kendt og populær boligudsendelse, der indrammer vigtigheden af at have adresse lige præcis på det helt rigtige sted – således også for gourmetforretningen Krææs, der officielt åbner butikken på fredag.

I lokalerne på Østervold stod de næsten på nakken af hinanden. Mikkel Møller Kristensen og Frida Bennetsen arbejder her i det kolde køkken, hvor der er god plads til at anrette det, der skal ud af huset. Foto: Malene Wonsbek

- Beliggenheden på Ndr. Boulevard er super for både os og kunderne. Der er rigtig mange, der i det daglige kører på omfartsvejen rundt om byen. Vi har p-pladser, så man kan holde lige foran døren, og så har vi fået 200 kvadratmeter mere, siger en særdeles travl forretningsindehaver, der midt i flytningen holder køkkenet kørende med bestillinger ud af huset.

Byrådspolitiker, Preben Friis-Hauge (V), vil sammen med Lene Haahr klippe snoren til den officielle åbning fredag den 21. maj klokken 9.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce