Annonce
Tønder

Kræftbehandling hjalp ikke 27-årig

Steffen Matzen er 27 år gammel, og lægerne har ikke flere behandlingsmuligheder for modermærkekræft til ham. Han blev syg første gang i 2010. I 2016 havde det spredt sig til flere steder i kroppen, og i august 2016 var kræften også i hjernen. Foto: Hans Christian Gabelgaard

I efteråret samlede 27-årige Steffen Matzen 160.000 kroner ind til kræftbehandling i udlandet. Efter forskellige behandlinger i Danmark er der ikke flere behandlingsmuligheder, og pengene skal doneres til forskning i kræft.

Tønder: 27-årige Steffen Matzen lider af modermærkekræft, der har spredt sig til blandt andet bækken, lever, rygsøjle, binyre og hjernen. I efteråret samlede han 160.000 kroner ind på kun fem dage, som han kunne bruge til virusterapibehandling i udlandet, hvis det blev nødvendigt.

I løbet af efteråret og vinteren har han modtaget behandling i Danmark, som løbende har givet gode resultater. Men sådan er situationen ikke mere. I februar startede han ny behandling, da den anden mistede sin effekt. Den nye behandling gav ikke resultater, og lægerne har registreret ham som terminalpatient.

- Jeg fik at vide, at behandlingen ikke bider fast, og der er næsten kun nul procent chance for, at jeg overlever. Jeg er magtesløs og må bare prøve at få det bedste ud af det. Jeg har ikke fået at vide, hvor lang tid, jeg skal regne med endnu, men det oppe i hjernen vokser, fortæller han.

Annonce

Jeg fik at vide i fredags, at behandlingen ikke bider fast, og at der er næsten kun nul procent chance for, at jeg overlever. Jeg er magtesløs og må bare prøve at få det bedste ud af det. Jeg har ikke fået at vide, hvor lang tid, jeg skal regne med endnu, men det oppe i hjernen vokser.

Steffen Matzen, kræftramt.

Terminal

En patient er døende, når ingen tilgængelig behandling kan forhindre, at organsvigt fører til døden i løbet af nær fremtid. Dette vurderes på basis af den medicinske tilstand sammen med et klinisk skøn. Sådan er beskrivelsen af en terminal patient ifølge Lægehåndbogen på Sundhed.dk.I følge Kræftens Bekæmpelses statistiske materiale, er der årligt 974 nye tilfælde af modermærkekræft blandt mænd og 1111 nye tilfælde blandt kvinder (baseret på gennemsnittet fra 2010-2014).

Det gennemsnitlige årlige antal dødsfald grundet modermærkekræft er 164 tilfælde blandt mænd og 120 tilfælde blandt kvinder (baseret på gennemsnittet fra 2010-2014).

Ved udgangen af 2014 levede 10.324 mænd med diagnosen modermærkekræft og 15.320 kvinder.

Steffen Matzen er ikke indlagt på hospitalet mere. Han er istedet hjemme, hvor hans mor har fået plejeorlov.Foto: Hans Christian Gabelgaard

Penge til forskning

Han er ikke længere indlagt, men er kommet hjem. Hans mor har fået plejeorlov for at være hos ham i den sidste tid.

- Vi er gået i gang med at finde ud af, hvordan vi donerer pengene til forskning, siger han.

Steffen Matzens sygdomshistorie går tilbage til 2010, hvor han fik fjernet et modermærke. Efter fem år med løbende kontroller, blev han erklæret rask.

I april 2016 blev der fundet kræft i lymferne, og herfra spredte modermærkekræften sig til mange steder i kroppen. I august 2016 fik han hovedpine, og det, han håbede kun var bivirkninger, var kræften, der havde spredt sig til hjernen.

På kun fem dage kunne han samle 160.000 kroner ind til behandling i udlandet. Pengene kommer i stedet til at gå til forskning i kræft. Foto: Hans Christian Gabelgaard

Ingen behandling i udlandet

De 160.000 kroner, han samlede ind i september, skulle have været brugt på virusterapi i udlandet, men i stedet skal de nu bruges på forskning i kræft.

- Den behandling, jeg fandt informationer om i udlandet, ville kun være lindrende. I forhold til hvor hård, rejsen ville være for mig, og hvad jeg ville få ud af det, synes jeg ikke, det kunne betale sig, siger han og fortsætter:

- Jeg har fået at vide, at når man har det i hjernen, så vil jeg bare falde i søvn og sove langsomt ind. Hvis man kan sige det, er det en lettelse. Jeg var bange for smerterne, hvis det ville være lige som de smerter, jeg har haft, når jeg har haft kræft i knoglerne. Det er meget svært at forholde sig til. Pengene kommer til gengæld til at gøre godt for forskningen i kræft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce