Annonce
Indland

Kræftbehandling tager nyt spring i den rigtige retning

Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Flere overlever en kræftsygdom i Danmark. Især er der sket fremskridt for patienter med tarmkræft.

En kræftdiagnose er blevet nemmere at bære, for chancen for at komme ud på den anden side med livet i behold vokser. Også blandt de mest syge.

Inden for de seneste tyve år er kræftoverlevelsen i Danmark steget markant, viser en international undersøgelse. Den sammenligner overlevelsen blandt kræftpatienter i Danmark med patienter i seks andre lande.

- Vi har længe vidst, at det gik den rigtige vej i Danmark, men den her undersøgelse "highlighter" det for alvor, siger Lene Hjerrild Iversen, der er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

For alle syv lande gælder, at overlevelsen er steget. Men et af de mest iøjnefaldende resultater står Danmark for, nemlig overlevelsen for tyk- og endetarmskræft, der er blandt de mest udbredte kræftformer.

Fra 1995 til 2014 er femårsoverlevelse for patienter med tyktarmskræft steget med 17 procentpoint og for patienter med endetarmskræft med 21 procentpoint.

I Kræftens Bekæmpelse siger direktør Jesper Fisker, at det er en bred indsats, der slår igennem. Herunder de nationale kræftpakker, der hurtigt sender patienter med mistanke om kræft til nærmere undersøgelse.

- Vi har gjort en lang række ting, vi har gjort det systematisk, og vi har gjort det på samme tid, siger Jesper Fisker.

Undersøgelsen omfatter 3,8 millioner patienter med kræft i endetarmen, tyktarmen, lungerne, bugspytkirtlen, maven, spiserøret eller æggestokken.

Herhjemme gælder det for alle syv kræftformer, at behandlingerne er blevet samlet på færre sygehuse.

Eksempelvis var der i 2001 omkring 50 afdelinger, der opererede patienter med tarmkræft. I dag er antallet på under 20, og dermed opnår læger og andet personale større rutine.

- Det gavner overlevelsen. Men det handler også om mere skånsomme operationer, ligesom vi er blevet bedre til at udvælge den behandling, der passer præcist til den enkelte patient, siger Lene Hjerrild Iversen.

Det betyder, at også patienter med spredning af kræft oftere overlever eller kan få en mere effektiv livsforlængende behandling.

Men der er stadig plads til forbedring. Australien, Canada og Norge ligger foran Danmark.

Skal vi nå samme niveau, kræver det flere indsatser i sundhedsvæsnet. Men også den enkelte kan bidrage:

- Vi drikker og ryger stadig for meget. I de lande, som vi sammenlignes med, ryges der væsentligt mindre. Det spiller en afgørende rolle, siger Jesper Fisker.

Bag undersøgelsen står forskere i WHO’s kræftforskningsinstitut IARC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

112

To ejendomme i Kruså ramt af indbrud

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];