Annonce
Læserbrev

Kræftens bekæmpelse fandt sammenhæng mellem vindmøllestøj og sygdom

Læserbrev: Ovenstående er sendt til byrådspolitikkerne i Tønder kommune.

Repræsentant for vindmølleopstiller, Preben Nissen udtaler til TV Syd og til JydskeVestkysten:

Kræftens bekæmpelse er ude med en rapport, hvor de tilbageviser stort set alt, hvad der er af den slags ting, så der er ikke noget at komme efter. Vi ved, at der er ingen gener ved de vindmøller.

Der er ingen dokumenterede undersøgelser, der viser helbredsproblemer ved de nye moderne møller.

Forsker og forfatteren af rapporten, Mette Sørensen, skriver derimod: Vi fandt indikationer på sammenhæng mellem udsættelse for de højeste niveauer af vindmøllestøj of nogle af de sygdomme/tilstande vi undersøgte (opståen af blodprop i hjertet og slagtilfælde samt sovemedicin og antidepressiv medicin) som gør at man ikke kan afvise at vindmøllestøj kan påvirke vores helbred.

I undersøgelsen kan læses:

Dette studie fandt, at høj indendørs natlig forekomst af lavfrekventvindmøllestøj er forbundet med øget risiko for både hjerteinfarkt og for cerebralt slagtilfælde.

Den forhøjede risiko, forbundet med den højeste støjpåvirkning, blev bekræftet ved flere analyser.

Lavfrekventstøj over 15 dB viste 1,6 gange så mange hjerteinfarkter og 2,3 gange så mange blodpropper i hjernen.

Således udtaler vindindustrien sig mod bedre vidende, hvilket er vildledning af borger og politikere. Vattenfall indbyder nu til "demokratisk debat". Når en debat baseres på en løgn, er den ikke demokratisk, men fuldstændig useriøs. Denne undersøgelse som vi alle har ventet på siden 2013 indikerer altså en sygdomsrisiko. Det er det borgerne og politikerne har at forholde sig til.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce