Annonce
Danmark

Kræftens Bekæmpelse om regeringens ryge-udspil: For slapt med prisen

Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, har ros til mange af regeringens initiativer, men han vil hæve prisen på cigaretter markant mere, end regeringen har tænkt sig. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er mange gode initiativer, men prisen på en pakke cigaretter skulle have være højere, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Sundhed: Hos Kræftens Bekæmpelse er man både imponeret og skuffet over regeringens plan for at få stoppet rygning blandt de yngste.

- Der er en række rigtig gode initiativer, lige indtil vi kommer til prisen på en pakke cigaretter på 50 kroner over to år. Det er for slapt, for den skulle have været højere op, siger Jesper Fisker, der er direktør for Kræftens Bekæmpelse.

- Og hvorfor er det, det er så vigtigt med den pris, når regeringen nu vil gøre alt mulig andet for at hindre unge i at ryge?

- Regeringen gør det helt rigtige ved at gøre en masse forskellige ting samtidigt, for det er det, der virker. Men vi ved også, at isoleret set er prisen den vigtigste faktor. Hvis prisen også havde fået det hak opad til 60 kroner, ville de andre initiativer virke endnu bedre, siger Jesper Fisker.

- Hvis prisen lige havde fået det sidste nøk, så ville vi have en helt unik pakke, hvor man virkelig kunne tro på, at den for alvor vil nedbringe antallet af børn og unge, der ryger.

Stod det til Kræftens Bekæmpelse, skulle en pakke smøger koste 60 kroner nu, og skulle så i løbet af en kortere årrække sættes op til 90 kroner som i Norge.

- Men jeg vil nødigt sige, at det er et dårligt udspil, for det lyder, som om de ting, vi har stående på vores ønskeliste, er med. Derfor er det næsten dobbelt ærgerligt, at vi ikke lige får prisen med, så det håber jeg kommer til at ske, når de nu skal til at forhandle finanslov i Folketinget, siger Jesper Fisker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce