Annonce
Esbjerg

Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg har fået ny formand

47-årige Diana Rank blev valgt ind i lokalforeningens bestyrelse i begyndelsen af 2018. Foto: Privatfoto
47-årige Diana Rank har overtaget formandsposten i den esbjergensiske lokalafdeling af Kræftens Bekæmpelse.

Esbjerg: Esbjerg Lokalforening i Kræftens Bekæmpelse har fundet sin nye formand. Det bliver 47-årige Diana Rank. Hun overtager formandsposten fra Elmer Håhr Larsen, der har været formand de seneste to år.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg i en pressemeddelelse.

Diana Rank har været med i lokalforeningens bestyrelse siden begyndelsen af sidste år.

- I 2017 vurderede jeg, at jeg havde overskud til frivilligt arbejde. Jeg har aldrig været i tvivl om, at min frivillige indsats skulle bruges i Kræftens Bekæmpelse, siger Diana Rank.

Annonce

Handling og aktivitet

Når Diana Rank ikke er i gang med frivilligt arbejde i Kræftens Bekæmpelse, arbejder hun på fuld tid som projekt- og driftskoordinator på AMU-Vests kompetencecenter for voksen- og efteruddannelse. Som menigt bestyrelsesmedlem i Esbjerg-lokalforeningen var hun Facebook-administrator og arbejdede med formidling på foreningens hjemmeside.

I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling i 2018 var Diana Rank distriktsleder i Jerne, mens hun ved indsamlingen i år havde påtaget sig ansvaret som kampagneleder.

Diana Rank er mormor til Ella på halvandet år og bruger ved siden af fuldtidsjob og Kræftens Bekæmpelse meget tid på familie, venner, network, musik og natur. Den nye formand glæder sig til at komme i gang.

- Vi er en næsten spritny bestyrelse med masser af ideer og gode holdninger, som vi gerne vil omsætte til handling og aktivitet, siger Diana Rank, der takker Elmer Håhr Larsen for indsatsen som lokalformand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce