Annonce
Indland

Kræftens Bekæmpelse: Venstres cigaretplan er en god start

Marie Hald/Ritzau Scanpix
Kræftens Bekæmpelse er glade for Venstres plan om at hæve cigaretpriserne, men ser gerne, at de stiger mere.

Venstres plan, der skal gøre op med antallet af unge, som ryger, er en god start.

Det siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse.

- Det er en rigtig god start. Det er nogle af de virkemidler, som vi ved virker, og vi har argumenteret for længe med prisen som det allervigtigste, siger han.

- Det er godt at komme i gang, og det er også et markant løft, som vil få konsekvenser for andelen af børn og unge, der begynder at ryge.

Lørdag præsenterede Venstre ni initiativer, der skal nedbringe antallet af rygere i Danmark og sikre en røgfri generation i 2030.

Venstre vil hæve priserne på en pakke cigaretter med 20 kroner. Derudover foreslår partiet blandt andet, at cigaretpakkerne skal gøres neutrale, tobaksprodukterne gemmes væk og skoletiden være røgfri.

Hos Kræftens Bekæmpelse hæfter man sig gladeligt ved, at planen bygger på tiltag, som tidligere har mindsket antallet af unge rygere i blandt andet Norge, New Zealand og Australien.

Alligevel er man i tvivl om, hvorvidt den kan indfri målet om en røgfrie generation i 2030.

- Om det er tilstrækkeligt, det er det nok ikke, men så må vi tage diskussionen løbende om, hvorvidt vi skal styrke indsatsen, siger Fisker.

Særligt prisen skal sættes yderligere op, hvis det står til Kræftens Bekæmpelse. Fisker mener, at den gerne må komme op på det prisniveau, som man har i Norge. Her betaler man 90 kroner for en pakke cigaretter.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at en tyver mere for en pakke smøger, er en fin balance.

- Vi ved, at prisen betyder noget. Hvis vi skal ændre adfærden hos børn og unge, som begynder at ryge, så skal prisen op, og den skal et ordentligt nøk op, siger sundhedsministeren.

- Det handler om at finde et punkt, hvor det balancerer, hvor vi ikke får en voldsom vækst i illegale, indsmuglede cigaretter, men får en så høj prisstigning, at vi får sikret, at færre begynder med at ryge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce