Annonce
Kolding

Kræftens Bekæmpelses lokalforening samlede kræftramte familier til opmuntringsweekend

Syv kræftramte familier deltog forleden i en såkaldt opmuntringsweekend arrangeret af Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling. Det er ottende år i træk, at lokalafdelingen med hjælp fra sponsorer og Kolding Kommune afholder sådan et arrangement - i år var man på Sea West. Privatfoto
Annonce

Kolding: Lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse i Kolding har for ottende år i træk afviklet tilbuddet om en såkaldt opmuntringsweekend - og denne gang på Sea West.

- Når vi i lokalforeningen giver dette tilbud til familier med børn under konfirmationsalderen er det, fordi vi ved, at ikke kun den syge rammes, men at både bekymringer for fremtiden og det at få behandlingerne indpasset i dagligdagen rammer de pårørende, fortæller weekendens koordinator Annie Terp Thomsen i en pressemeddelelse.

Annie Terp Thomsen vurderer, at arrangementet er et godt pusterum for familier, hvor et familiemedlem mor, far eller barn er kræft ramt og for hvem hverdagen er fyldt med sygdom. Sygdom, der gør familien ikke kan rejse på ferie enten pga behandling eller fordi den syge ikke kan rejseforsikres.

I år deltog syv familier med børn fra 1 til 18 år i alt 32 personer.

Opholdet kan kun lade sig gøre fordi lokalforeningen får donationer fra forskellige steder bl.a. Kolding Kommune og Vonsild Brugs, der giver en flot velkomstkurv, som stod til hver familie i deres hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce