Annonce
Sønderborg

Kræmmere rykkede i Perlegade

Anne-Grethe Møller var alene afsted til lørdagens kræmmermarked. Normalt hjælper manden til, men da han har en hjertesygdom, er han isoleret. Foto: Ludvig Dittmann
Øvre del af Perlegade var lørdag fyldt med kræmmere. Under den strålende sol var der travlt ved de mange boder i centrum af Sønderborg
Annonce

Sønderborg: Snakken gik lystigt ved de mange boder, og en af dem, som lørdag havde taget opstilling i den øvre del af Perlegade var 70-årige Anne-Grethe Møller.

- Jeg er ikke den, som laver de store salg. Jeg kommer mest bare for hyggen, siger Anne-Grethe Møller.

Hun var indtil begyndelsen af marts ansat som vikar på forskellige plejehjem, og når hun tager opstilling med sine mange arvestykker, så render hun tit ind i gamle kolleger.

- Jeg mødte en gammel kollega, fra Mølleparkens Plejecenter, og der har jeg ikke arbejdet siden 1993. Det er bare hyggeligt, at vi sådan kan snakke lidt om, hvordan det hele går, siger hun.

Om onsdagen holder de mange kræmmere til på Rønhaveplads, men om lørdagen rykker de ud foran de tomme butikker i Perlegade. Og de ankommer gerne tidligt, så de kan få de gode pladser.

- Vi kom allerede klokken 07:00. Det tager jo lidt tid, når vi skal stille det hele op, og når det skal pakkes ned igen, siger Inge Eskildsen.

Det er typisk de samme kræmmere som møder op på Rønhaveplads og på Perlegade om lørdagen, men denne lørdag var der ikke så mange mødt op, forklarede Inge Eskildsen, som ellers var mest glad for at se mange mennesker på gaden.

Jeg er ikke den, som laver de store salg. Jeg kommer mest bare for hyggen.

Anne-Grethe Møller, kræmmer.

Annonce

Hygge og hjælp

Anne-Grethe Møller havde taget plads foran JydskeVestkystens redaktion på Perlegade, normalt ville hun havde haft sin mand med, men denne lørdag var han isoleret derhjemme.

- Han har en hjertesygdom, som gør at han helst ikke skal komme ud, når coronavirussen er i samfundet. Han er lidt udsat, siger hun.

De fleste af hendes lopper er noget, som hun har samlet sammen, ligesom en del kommer fra arvestykker.

- Min generation har lidt svært ved at smide ud, og vi har et rigtigt stort hus, hvor vi har mange ting. Og samtidig med det så har jeg nogle ting med, som jeg selv har strikket. Det jeg sælger mest af er ting fra min mormor og farmor, siger hun.

Hendes mand er normalt ansvarlig for kræmmermarkeder i Kræftens Bekæmpelse, og selvom han ikke var med denne lørdag, var Anne-Grethe Møller klar til at tage opgaven på sig. For hverken Inge Eskildsen eller Anne-Grethe Møller var salgene ved lørdagens loppemarked, som de skulle leve af.

- Det er bare, fordi det er hyggeligt, og vi får nogle gode snakke. Vi er jo alle pensionister, siger Inge Eskildsen.

Kræmmermarkedet på Rønhaveplads er tilstede hver onsdag fra 10-14 og i samme tidsrum om lørdagen.

De mange ting som kræmmerne havde med skabte interesse blandt de mange mennesker, som bevægede sig forbi. Foto: Ludvig Dittmann
Inge Eskildsen mener, at der er flere kunder om lørdagen, når kræmmerne får lov til at stille op foran de tomme butikker på Perlegade. Foto: Ludvig Dittmann
De varme temperaturer og den strålende sol var uden tvivl med til at tiltrække mange mennesker. Men de blev dog bemærket, at der var færre, vist nærmest ingen, som talte tysk. Foto: Ludvig Dittmann
Tit møder man nogen, man kender, når man bevæger sig på gågaden i Sønderborg. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce