Annonce
Trekantområdet

Kræver ikke kun åbenhed, også handling

Azra Hasanbegovic, byrådsmedlem S
Annonce

Læserbrev: Hvornår mister værdighedspolitik inden for ældreplejen sin berettigelse i den daglige praksis? Det sker, når mennesket bliver til opgaven.

Dette hører vi meget om lige nu. Fortællinger om omsorgssvigt og manglende pleje af gamle med demens på de danske plejehjem i Århus og Randers kræver ikke kun åbenhed, men også handling.

TV- udsendelsen om de ældre Else og Niels har gjort et stærk indtryk på mig. Det sker i et land, hvor værdighed, omsorg og pleje i ældreplejen indgår i strategier, politiker og handleplaner. Skal der virkeligt et skjult kamera til for at bevise mangler, forsømmelser og omsorgssvigt? Hvor blev pårørende samarbejde og god kommunikation af?

Der findes ikke nogle undskyldninger for, at man behandler gamle mennesker med så lidt respekt og omsorg. Det grænser til overgreb og magtanvendelse. At lade et menneske sidde med våde bleer i 18 timer og at lægge det i seng uden at skifte til rene, og omtale dem og deres pårørende med respektløs tone- gør mig ked af det, irriteret og vred. Jeg så demensramte Niels sidde i beskidte bleer det meste af dagen og køber ikke præmissen om, at denne svigt skyldes manglende ressourcer og varme hænder. Det handler om manglende empati og situationsfornemmelse, som man ikke kan skaffe med en pose penge i de kommunale budgetter. Jeg så tre mennesker i stuen hos den gamle Else, men ingen af dem brugte sine seks varme hænder til at skifte ble på hende. Til gengæld talte de uafbrudt om hvordan hun stinker og hendes skøre pårørende. Jeg har set personale uden personlige kompetencer, empati og menneskelige egenskaber. Jeg blev skuffet. Og vred.


Der findes ikke nogle undskyldninger for, at man behandler gamle mennesker med så lidt respekt og omsorg

Azra Hasanbegovic


Jeg er overbevidst om, at der findes omsorgsfulde medarbejdere, som gør en forskel for de ældre. Vi skal passe på ikke at sætte alle i samme bås, bare fordi vi har set denne TV-udsendelse. Men vi skal være åbne over for problemet.

Jeg har bedt forvaltningen i Vejle Kommune komme med en redegørelse om, hvordan vi omsætter værdighedspolitik i Vejle Kommune inden for ældreplejen på vores plejehjem og i hjemmeplejen og forventer, at vi sætter et punkt på dagordene i Senior Udvalget, hvor jeg selv sidder.

Jeg vil ikke være politiker i en kommune, hvor mennesket bliver til opgaven og er sikker på, at Vejle Kommune gør sit bedste – men det er vigtigt at der bliver sat fokus på sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce