Annonce
Rejser

Krøyers største gruppeportrætter samlet på Skagens Museum

"Et møde i Videnskabernes Selskab" er titlen på P.S. Krøyers gruppeportræt, der er blandt værkerne på Skagens Museums særudstilling, der kan opleves henover sommeren. PR-foto: Frida Gregersen/Skagens Kunstmuseer
Skagensmaleren P.S. Krøyer var kendt som en af sin tids bedste portrætmalere med en særlig evne til at skabe gruppeportrætter på store lærreder. Med den nye særudstilling ”Mesterværker – Krøyer på bestilling” er fem store værker samlet på Skagens Museum.

Skagens Museum har fået transporteret flere store værker af skagensmaleren P.S. Krøyer fra hovedstadsområdet til byen i toppen af Danmark til udstillingen ”Mesterværker – Krøyer på bestilling”, som er bygget op omkring fem store gruppeportrætter. Flere af værkerne er normalt ikke tilgængelige for offentligheden, og det er første gang, at værkerne udstilles sammen. Derfor kalder Skagens Kunstmuseer arrangementet for "en særudstilling med helt usædvanlige dimensioner”. Værkerne blev i sin tid lavet på bestilling af erhvervsmænd som brygmester Carl Jacobsen og videnskabsmanden G.A. Hagemann. Gruppeportrætterne viser en anden side af Krøyers livsværk end de værker, han skabte, når han opholdt sig i Skagen om sommeren.

- Vi har fået en enestående chance for at vise, hvorfor Krøyer blev anset for at være en af sin tids bedste portrætmalere. Selv på så store lærreder lykkedes det ham at få en stærk skildring frem i hver enkelt af de ikke mindre end 194 forskellige portrætterede personligheder, fortæller Lisette Vind Ebbesen, der er direktør for Skagens Kunstmuseer i pressemeddelelsen.

De fem store lærreder fylder hver især mellem 2 og en halv og 14 kvadratmeter. Siden deres tilblivelse for mere end 100 år siden har de hængt forskellige steder i hovedstadsområdet. Når de vises sammen fra 25 maj, får besøgende på Skagens Museum en unik mulighed for at opleve den kendte kunstners evne til at komponere gruppeportrætter på de store lærreder.

Annonce

Skagens Kunstmuseer

Den 25. maj åbnede særudstillingen ”Mesterværker – Krøyer på bestilling”. Den kan opleves frem til 8. september.

Udstillingen vises i Skifersalen, der også huser den permanente udstilling af skagensmalernes værker.

I forbindelse med særudstillingen udgiver Skagens Kunstmuseer en bog, der i tekst og billeder fortæller om værkernes tilblivelse og om P.S. Krøyers forhold til sine opdragsgivere og til de portrætterede personer.

Skagens Museum er en del af Skagens Kunstmuseer, der også består af Anchers Hus og Drachmanns Hus.

Entré til Skagens Museum er 110 kroner for en voksen. Børn og unge under 18 år er gratis.

Adressen er Brøndumsvej 4, 9990 Skagen.

Læs mere på skagenskunstmuseer.dk.

En del af historien

Da idéen til udstillingen opstod, var det ikke ensbetydende med, at det ville lykkes at overbevise ejerne om at udlåne deres kostbare værker, som i nogle tilfælde nærmest er groet sammen med de bygninger, de befinder sig i. Men det lykkedes, og med ejernes velvilje kan man nu få et indblik i datidens elite indenfor erhverv, industri, videnskab og kultur omkring år 1900. Blandt andet har Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab udlånt værket ”Et møde i Videnskabernes Selskab”.

- Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab vil naturligvis gerne medvirke til, at Skagens Museum kan realisere idéen om at vise Krøyers bestillingsværker samlet, på linje med at andre betydningsfulde samfundsinstitutioner inden for industri, handel og kultur også har indvilget i at udlåne deres bestillingsværker. Det har været afgørende for Videnskabernes Selskab, at vi på den måde kan bringe kendskabet til Selskabet ud til en bredere offentlighed og vise en ”portrættering” af videnskabens mænd som en del af historien i Danmark. Samtidig glæder det os, at det enestående maleri på den måde kan sætte Krøyer på danmarkskortet som en af sin tids vigtigste kunstnere, udtaler Mogens Høeg Jensen, der er er præsident for videnskabsakademiet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce