Annonce
Alarm 112

Kraftig hagl skaber kaos: 14 køretøjer impliceret i kæmpeuheld på motorvejen

Foto: Local Eyes.


Et voldsomt haglvejr skabte tirsdag kaos på Esbjergmotorvejen, hvor flere bilister ved middagstid mistede herredømmet på grund af glat føre.

I alt 14 biler var involveret i flere uheld mellem afkørsel 72 Bramming og afkørsel 73 Korskro kort før middag. Seks personer kom lettere til skade.

Uheldene skete både i østlig og vestlig retning.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efterfølgende blev motorvejen spærret. Først i begge retninger. Senere blev der åbnet for trafik i østlig retning.

Klokken 14 var motorvejen stadig delvist spærret, og arbejdet med at rydde op efter uheldene var i gang.

- Først og fremmest skal køretøjerne fjernes. Men vi er yderligere udfordret, da flere af bilerne har lækket brændstof på vejen. Det gør vejbanen glat, og det skal spules væk, fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen til Ritzau.

12 af de forulykkede biler kørte galt i retning mod Esbjerg. De resterende to biler forulykkede i retning mod Kolding.

Klokken 14.40 oplyser politiet, at oprydningsarbejdet er forbi.

- Så er der helt ryddet op på Esbjergmotorvejen efter uheldene tidligere på dagen. Trafikken kører igen, lyder det på Twitter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Sjove mænd invaderer Nustrup

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Esbjerg

Bilforhandler trækker sig ud af Ribe

Varde For abonnenter

Friskole med politikertække i nabokommune: Skoleleder kan smile over tilstrømning fra Esbjerg

Annonce