Nr. Høe: Der var aldrig åben ild, da det søndag eftermiddag røg kraftigt fra en gård på Høevej i Nr. Høe ved Bramming.
Anmeldelsen løb ind til Sydvestjysk Brandvæsen klokken 15:24, der efter at være ankommet til stedet blev mødt af en meget kraftig røgudvikling.
- Der er en kvindelig beboer, som selv har reddet sig ud. Men hun har fået lidt røg, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Der var altså aldrig nogen egentlig brand, men røgen opstod ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi på grund af en varmeblæser i annekset.
- Det var en varmeblæser, der smeltede ned. Varmen fra den havde delvist nedbrændt gulvet, og det gav en del røg, siger vagtchefen.
- Vi har haft en brandtekniker derude. Det er formentlig en fejl i varmeblæser, der er årsagen til, at det kunne ske, lyder det.
Heldigvis nåede røgen at blive opdaget, inden den udviklede sig, og dermed skete der kun begrænset skade på bygningen, mens ingen mennesker eller dyr kom til skade.
Anmeldelse om gårdbrand
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 17, 2021
i Nr. Høe ved Bramminge, hvor der er kraftig røgudvikling fra stuehuset. Ingen fare for personer eller dyr - brandvæsnet er fremme. #politidk