Annonce
Udland

Seksårig pige dræbt og flere kvæstet i jordskælv i Filippinerne

Vincent Yaj Makiputin/Ritzau Scanpix
Øen Mindanao i Filippinerne er søndag blevet ramt af et kraftigt jordskælv med en beregnet styrke på 6,8.

En seksårig pige er dræbt og flere andre kvæstet på øen Mindanao i Filippinerne.

Øen er søndag blevet ramt af et jordskælv med en beregnet styrke på 6,8. Det oplyser USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) tidligt søndag morgen dansk tid.

Flere bygninger er styrtet sammen.

Den seksårige pige, der er omkommet, mistede livet, da en væg faldt ned over hende. Det oplyser borgmesteren i byen Matanao, Vincent Fernandez.

Han tilføjer, at der endnu ikke er fuldt overblik over skaderne, men myndighederne har brug for vand, mad, tæpper og presenninger til de indbyggere, der er berørt.

I byen Magsaysay oplyser en lokal embedsmand, at 14 mennesker er kommet til skade, men ingen af dem alvorligt.

Flere veje og bygninger er ødelagt, og der er ingen elektricitet, siger han.

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, var på besøg i byen Davao, som han oprindeligt kommer fra.

- Han er uskadt. Han og hans datter Kitty befandt sig i deres hus, da jordskælvet ramte, siger en talsmand for præsidenten.

Umiddelbart efter skælvet blev styrken angivet til at være 6,9, men det har efterfølgende vist sig at være en smule mindre kraftigt.

Jordskælvet er registreret 28,2 kilometer under jordoverfladen og cirka 60 kilometer sydvest for storbyen Davao, der med godt 1,6 millioner indbyggere er den tredje største by i Filippinerne.

Det er ventet, at der kan komme efterskælv.

Filippinerne blev så sent som i slutningen af oktober ramt af flere jordskælv. I den forbindelse omkom mindst seks personer, mens mindst 600 blev kvæstet.

Østaten rammes af jævnligt af jordskælv.

Filippinerne ligger på et 40.000 kilometer langt bælte af vulkaner, der ligger langs de asiatiske og amerikanske stillehavskyster.

Langs bæltet, der kaldes "ildringen", udløses omkring 90 procent af alle verdens jordskælv. De opstår, når en kontinentalplade bevæger sig ind under en anden.

Der er ingen fare for tsunami i kølvandet på søndagens jordskælv, oplyser Det amerikanske Pacific Warning Tsunami Center, der er en del af det internationale varslingssystem for tsunamier.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Billund

25 års jubilæum: Sten Dahl Knudsen

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce