Annonce
Billund

Kraftigt regnvejr gav mindre udfordringer i Vorbasse og Billund

En række bilister fik sig mandag en overraskelse, da de kørte gennem Vorbasse, hvor Nørregade stod under vand. Vandet forsvandt dog hurtigt, og ifølge Billund Vand & Energi var det overskuelige udfordringer, som regnvejret bød på. Foto: Vorbasse.dk.
Mandag faldt der meget kraftig regn over især Vorbasse og Billund. Det førte til lidt oversvømmede veje og et par kloakker, der ikke kunne holde, men vandet er hurtigt forsvundet igen.

Vorbasse/Billund: Det voldsomme regnvejr, som mandag eftermiddag ramte enkelte steder i kommunen, gav kortvarige udfordringer i form af mindre oversvømmelser. Alt i alt er Billund Kommune dog sluppet for de store problemer på grund af regnvejret, oplyser Jesper Primdahl, der er konstitueret direktør hos Billund Vand & Energi.

- I forhold til, at vi fik så meget vand, har vi ikke haft de vilde udfordringer. Det er selvfølgelig ikke sjovt for dem, der har fået vand ind, men mange af dem, der har kældre, har sikret sig, så det er ikke et problem, vi hører ret meget om, siger Jesper Primdahl.

Det var Vorbasse og Billund, der blev hårdest ramt af regnvejret. Jesper Primdahl har hørt om, at der i Vorbasse blev målt 35 millimeter nedbør på en halv time.

Annonce

- Jeg ved ikke, om det er et uofficiel måling, men det svarer til et dobbelt skybrud, siger Jesper Primdahl, der også har konstateret mindre oversvømmelser i Billund.


Vi er heldige med, at vi bor et sted, hvor jorden er så sandet, så vandet forsvinder forholdsvist hurtigt.

Jesper Primdahl, konstitueret direktør, Billund Vand


- Der har været lidt oversvømmelser på Kløvermarken i Billund, og på Gravhøjen var et kloakdæksel, som blev løftet. Så har der selvfølgelig været meget vand på vejene, men alle pumpestationer og rensningsanlæg kørte, som de skulle, siger han.

Vandet hurtigt forsvundet fra vejene

Blandt andet i Vorbasse fik de bilister, som skulle igennem byen, en noget speciel oplevelse, da Nørregade stod under blankt vand. Det var dog ikke problemer, der blev langvarige.

- Det er hurtigt forsvundet igen. Vi er heldige med, at vi bor et sted, hvor jorden er så sandet, så vandet forsvinder forholdsvist hurtigt, siger Jesper Primdahl, som i den vestlige ende af kommunen ikke har registreret nogle udfordringer med vandet.

- I Grindsted og Sdr. Omme kom der slet ikke de samme nedbørsmængder som i Billund og Vorbasse. Det har været meget lokalt, at der kom skybrudslignende nedbørsmængder, siger han.

Også de kommende dage er der ifølge Dansk Meteorologisk Institut risiko for betydelige mængder nedbør.

Skybrud

Skybrud er en meget voldsom regnbyge, som kan forårsage oversvømmelse af kloakker, og vandløb.

Den meteorologiske definition på et skybrud er ifølge DMI, at der falder mere end 15 millimeter nedbør i løbet af 30 minutter.

Annonce
Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Ammunitionsryddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Aabenraa

Næstformand forstår det ikke: Nu flyttes børn fra omstridt specialskole

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Kolding For abonnenter

Hoveder af døde grislinger dratter ned fra luften: Landsbyborgere er dødtrætte af stor øko-svinefarm

Sydjylland

Coronasmitten stiger stejlt i sønderjysk kommune – moderat i fem øvrige kommuner

Sydjylland

Ammunitionsryddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Kolding

Se video med sygeplejerske Sara Zamzam: Derfor forlod vi arbejdet i dag

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Danmark For abonnenter

Det danske mindretal er braget ind i det tyske parlament: Har fået 55.330 stemmer og overgået alle forventninger

Haderslev

Lyt med: It-svindlere rammer igen og igen det samme telefonnummer

Annonce