Annonce
Udland

Krav fra EU-Parlament: Vi vil kende konsekvenser for klimaet

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Konsekvensanalyser er basis for EU's lovgivningsproces, og de er savnet på klimaområdet, mener EU-Parlamentet.

Der er brug for seriøs og grundig viden om konsekvenserne for klimaet, inden man vedtager EU-love under den store klimaplan.

Det mener et flertal i EU-Parlamentet, som onsdag har stemt for en betænkning, der kræver sådanne analyser indført i forhold til alle kommende forslag under den store klimaplan - Den Europæiske Grønne Aftale.

- Al lovgivning, der kommer ud af den grønne aftale, skal dermed have disse konsekvensanalyser, siger Morten Helveg Petersen (R), der via sin liberale gruppe har arbejdet for at få det med.

Det er en opfordring til EU-Kommissionen, som vil betyde, at klimaeffekten af forslag på områder som transport og energi på forhånd vurderes.

Dermed kan man få et bud på, om de indfrir EU's klimamålsætning og målene fra FN-klimamødet i Paris.

EU-Kommissionen foretager allerede sådanne analyser, før der fremsættes forslag på andre områder. Men det sker ikke nødvendigvis på klimaområdet. Man ser eksempelvis på de sociale og økonomiske konsekvenser.

Da EU's store vejpakke blev foreløbig godkendt i forhandlinger kort før jul, skete der det ret overraskende, at EU-Kommissionen straks efter meddelte, at den ville igangsætte analyser for klimaeffekter.

Dem havde man ikke foretaget før forhandlingerne. Kommissionen ville forbeholde sig ret til at fremsætte et helt nyt forslag, hvis en analyse bekræftede en frygt for, at loven førte til flere tomme lastbiler på vejene.

Den socialdemokratiske parlamentariker Christel Schaldemose (S) støtter også kravet om disse konsekvensanalyser for klimaeffekter. Men ikke uden bekymring.

- Jeg synes ikke altid, at de er så gode og konkrete. Måske skal vi arbejde med, hvordan de udarbejdes, siger hun.

Ikke mindst den ekstra tid fremhæver hun som problematisk.

- Det tager typisk et halvt år, før et konsulentbureau har lavet den for EU-Kommissionen. Vi skal have den, før vi kan få et lovforslag. Det betyder, at det hele tager enormt langt tid, før vi får vedtaget noget som helst. Og i mellemtiden bliver vi ikke grønne, siger Schaldemose.

Alligevel støtter hun idéen, da man dermed vil få en vurdering af, om lovgivningen faktisk vil have en positiv effekt på klimaet eller ej.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce