Annonce
Indland

Snyder på vægten: Kreative kommuner bytter sig til kystnære sommerhusgrunde

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Det er ganske enkelt snyd, siger ekspert i lokalplanlægning om kommuners måde at sikre nye sommerhusgrunde.

En række af landets kommuner har været så kreative i jagten på nye sommerhusgrunde, at eksperter kalder det snyd.

Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

For at skabe bedre vækstbetingelser i de dele af landet, der lever af turisme, blev der ved ændring af planloven i 2017 lavet en bytteordning på sommerhusområdet, og i disse dage bliver aftalerne formelt set udrullet.

Den daværende regering gav med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti de kystnære kommuner mulighed for at udstykke 6000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.

Forudsætningen var, at kommunerne sløjfede 5000 ubebyggede sommerhusgrunde i samme zone.

Men mange af de grunde, som nu i et landsplandirektiv skal byttes til nye sommerhusgrunde, viser sig ikke at være reelle byggegrunde.

For at få lov til at udstykke 483 sommerhusgrunde i forbindelse med en Lalandia-feriepark i Søndervig har Ringkøbing-Skjern Kommune eksempelvis tilbageført et område ved Vedersø Klit svarende til 100 sommerhusgrunde.

Hele området er dog beskyttet af klitfredningslinjen og tillige af flere andre fredningsbestemmelser.

- Så det vil aldrig kunne komme på tale at bygge sommerhuse her. Det er ganske enkelt snyd, siger Arne Post, der er ekspert i lokalplanlægning og forfatter til byplanhåndbogen fra Dansk Byplanlaboratorium.

For at kunne udstykke nye sommerhusområder har Syddjurs Kommune tilbageført flere arealer, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

To af dem går sågar flere meter ud i vandet, og også en sø er tilbageført.

I et høringsnotat vurderer Danmarks Naturfredningsforening ifølge Jyllands-Posten, at 600 af de 1400 grunde, som 20 af landets kystkommuner indtil videre samlet har tilbageført, er ubebyggelige.

Det skyldes, at de ligger inden for klitfredningslinjen, strandbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen eller lignende.

Borgmester Hans Østergaard (V) siger til Dagbladet, at kommunen har spillet med åbne kort.

- Det er rigtigt, at Ringkøbing-Skjern blandt andet har byttet med 100 grunde i Vedersø. Det har fra start været klart, hvilket område der er tale om, og der har været åbenhed om hele processen. Derfor kan jeg ikke se, at vi skulle have gjort noget forkert, fastslår han.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce