Annonce
Kolding

Kreative Værksteder udvider med to dage

Annonce

Hejlsminde: Som noget nyt udvider Kreative Værksteder i Hejlsminde med to dage, så udstillingen er fra søndag i uge 30 til og med søndag i uge 31.

Der er to nye udstillere, som er der på skift. Leif Svaneborg fra Kjellerup er der de første fire dage (19. - 22. juli) med skulpturer til haver med mere, mens den lokale kunstner, Lisbeth Lydiksen, er der de sidste fire dage (23. - 26. juli), hvor hun viser sine mange ting, der er fremstillet af drivtømmer.

De øvrige seks kunstnere er Annelise Nielsen ved væven, Birthe Engedal, der viser sine malerier med lokale motiver, Preben Nielsen, der fletter pileflet, Hanne Nothlev, der viser sine flotte filt-jakker, og Inga Jørgensen med de hjemmesyede tasker. Inger Bie viser derudover sine glaserede stentøjs ting.

Ny er Anne-Marie Schneider, som serverer kaffe og hjemmebagt kage fra kl. 13.30-16.30.

Det sker alt sammen fra søndag den 19. juli til og med søndag den 26. juli i tidsrummet kl. 10-17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce