Annonce
Aabenraa

Kreditbanken overgår egne forventninger: Mange kunder og ekstraordinær indtægt

Bankdirektør Lars Frank Jensen opjusterer forventningerne til hele 2019 efter et godt første halvår. Arkivfoto: Timo Battefeld
Kreditbanken i Aabenraa har leveret et overskud på godt 40 millioner kroner i seneste halvårsregnskab. Bankdirektør mener, det skyldes, at banken har travlt med kunderne, at kunderne har det godt, og at man i 2019 får en ekstraordinær indtægt efter salget af aktierne i Sparinvest.

Aabenraa: Det går godt i Kreditbanken.

Så simpel lyder konklusionen fra bankdirektør Lars Frank Jensen, efter banken netop har leveret sit halvårsregnskab, som viser et overskud på 40,4 millioner kroner før skat. Resultatet betyder, at banken opjusterer sine forventninger for året som helhed fra mellem 52 og 72 millioner kroner til mellem 70 og 80 millioner kroner.

- At det er tilfældet, og vi derfor nu igen kan opjustere forventningen til resultatet for 2019 som helhed, skyldes i al væsentlighed tre forhold, udtaler Lars Frank Jensen i en pressemeddelelse og remser så op:

- At vi har travlt med kunderne, at kunderne har det rigtig godt og så, at banken i 2019 får en ekstraordinær indtægt.

Eksempelvis er bankens indtægter i form af renter og gebyrer steget med ti procent i forhold til første halvår 2018. Det kan lade sig gøre, fordi Kreditbanken fortsat får mange nye kunder. Desuden er der ifølge banken travlt på boligområdet i form af bolighandler og omlægning af boliglån.

Annonce

Første halvår i tal

  • Netto rente- og gebyrindtægter: 87 millioner kroner
  • Kursreguleringer: 2,6 millioner kroner
  • Udgifter til personale og administration: 50 millioner kroner
  • Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.: -1,4 millioner kroner
  • Resultat før skat: 40,4 millioner kroner
  • Udlån: 1,9 milliarder kroner
  • Indlån (ekskl. puljeindlån): 2,9 milliarder kroner
  • Egenkapital: 597 millioner kroner

Kunderne har det godt

Normalt udgiftsfører eller reserverer banken beløb til de tab, der måtte komme ved at låne penge ud. Men det har ikke været tilfældet i første halvår 2019, hvor banken i stedet for har kunnet indtægtsføre tidligere foretagne reservationer til tab. Det er ifølge Kreditbanken et godt tegn på, at både konjunkturen og kunderne har det godt, og det gør, at banken for året som helhed vil kalkulere med ikke at skulle udgiftsføre eller reservere beløb til tab.

Opjusteringen til årets resultat skyldes også, at Kreditbanken – som en række andre pengeinstitutter – i 2019 har indgået aftale om at sælge en del af sine aktier i Sparinvest. Salget vil formentlig i tredje kvartal give banken en ekstraordinær indtægt på cirka 7 millioner kroner.

Kreditbanken har en med egne ord robust egenkapital på næsten 600 millioner kroner. Den er steget med cirka 45 millioner kroner i forhold til første halvår sidste år.

- Den består næsten udelukkende af aktiekapital og opsparet overskud, lyder det fra Kreditbanken.

Med til historien hører, at Kreditbanken for et år siden præsenterede sit bedste halvårsregnskab nogensinde på 69 millioner kroner.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra bankdirektør Lars Frank Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Haderslev

Klosterkirkegården mister toppen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce