Annonce
Sønderborg

Krig & kærlighed får blandet modtagelse

Anmelderne er uenige om, hvor vellykket "I krig & kærlighed" er. Foto: Stanislav Honzik

Fra to til fem af seks stjerner. Krigsdramaet "I krig og kærlighed" - det er hvad anmelderne disker op med. Et billedskønt og højstemt melodrama, skriver en anmelder. En anden mener ikke, at der er mange forsonende elementer i det ferske melodrama.

Sønderborg: Den danske storfilm "I krig og kærlighed" er en historie om en sønderjysk soldat, der er tvunget til at kæmpe under tysk flag under første verdenskrig. Han deserterer fra Vestfronten i Frankrig. Martret af de voldsomme oplevelser vender han hjem til sin hustru og lille søn på Als. Her gemmer han sig på loftet, hvor han er vidne til sit eget liv - og hustruens nære forhold til en tysk officer. Et ægte trekantdrama. Men er det vellykket? Ja, det er anmelderne i den grad uenige om.

JydskeVestkysten - og dermed også alle dagblade under Jysk Fynske Medier - giver filmen flotte fem af seks stjerner.

- "I krig & kærlighed" er umådeligt vellykket", skriver anmelderen og fortsætter:

- Nok er "I krig & kærlighed" melodrama af Hollywoodsk karat, men den forfalder ikke til den nemme løsning at gøre de centrale figurer alt for sort-hvide. Her er ingen entydige helte og måske blot en enkelt entydig skurk (spillet fremragende af Thure Lindhardt), og det er med til at give filmen psykologisk dybde. Der skal en del mennesker i biografen, og ikke bare her i landet, før "I krig & kærlighed" tjener omkostningerne ind. Potentialet, til at det lykkedes, er i den grad til stede.

I samme positive ende er Kristeligt Dagblad, der også kvitterer med fem af seks stjerner.

- Historien er nogle gange lige på kanten af det troværdige, men den fænger alligevel, for er kærligheden rationel? Kommer den ikke altid bag på én? Man er godt holdt i ånde i de over to timer, filmen varer. Historien vokser i én. Man mærker krigens gru og kærlighedens veje og vildveje, skriver anmelderen.

Annonce

Der skal en del mennesker i biografen, og ikke bare her i landet, før "I krig & kærlighed" tjener omkostningerne ind. Potentialet, til at det lykkedes, er i den grad til stede.

JydskeVestkystens anmelder
Anmelderne er også uenige om Thure Lindhardts (til højre) rolle som skurk. Foto: Stanislav Honzik

Fungerer ikke

Berlingske og BT giver begge tre af seks stjerner. Berlingskes anmelder mener, at filmens krigsscener hæmmer et drama, som ellers fungerer:

- Første Verdenskrig er reduceret til 20 minutters skyttegravskrig, nogle ruiner og en kampvogn, der bryder i brand. Forventer man fodfolk og marcherende soldater, bliver man skuffet. Filmen er nemlig i højere grad et kærlighedsdrama.

Jyllands-Postens anmelder konkluderer, at der "ikke er mange forsonende elementer i det ferske melodrama".

- Kasper Torsting fiktionsdebuterer med et krigsmelodrama, der desværre ikke fungerer. Det halter især på manuskriptplan, hvor replikkerne klinger teatralsk. Jessen og Mynster har ikke andet end klichéernes tonedøve keyboard at spille på og ligner mere to daytime tv-skuespillere på glatis end de talentfulde skuespillere, de er, hedder det i Jyllands-Postens lunkne anmeldelse.

Politiken giver tre af seks hjerter under overskriften "Følelsesorglets pedaler bliver jokket i bund hele tiden i ny dansk film". De mener, det er et alt for tungt melodrama.

Storfilmen om første verdenskrig deler vandene. Foto: Stanislav Honzik

Ikke for begyndere

Midt imellem de positive og mere lunkne anmeldelser ligger Filmamagasinet Ekko med fire af seks stjerner.

- Et billedskønt og højstemt melodrama om et tragisk kapitel i Danmarkshistorien er en langstrakt affære, men vinder ved eftertanke, skriver Ekko's anmelder.

- Det er en ualmindeligt smuk, delikat og billedskøn film optaget omkring Sønderborg og omegn. Sønderjylland i al slags vejr er et besøg værd.

- "I krig & kærlighed" er et omfattende melodrama. Alligevel er der en del huller i historien, som forhåbentlig bliver fyldt ud, når det hele sikkert ender som en tv-serie en dag, skriver Ekko - og kalder filmen hverken kedelig eller direkte spændende. Ekko finder dog skurken spillet af Thure Lindhardt "for meget".

- Med sin stil, sit emne og tempo kunne "I krig & kærlighed" være lavet for 100 år siden. Intet nyt fra Vestfronten. Det er en langstrakt affære, men den vinder ved eftertanke. Hverken krig eller kærlighed er for begynder, skriver altså Filmmagasinet Ekko.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce