Annonce
Sydjylland

Krig mod det røde Danmark: Penille Vermund ønsker en borgerlig renæssance

Pernille Vermund kommer til Esbjerg for at debattere borgerlighed med Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen gør klar til at ændre den generelle opfattelse af, hvad det vil sige at være borgerlig. Derfor inviterer hun blå politikere til at debattere, hvordan borgerlighed kan få en renæssance.

Esbjerg: I månederne umiddelbart efter folketingsvalget erklærede formanden for partiet Nye Borgerlige, Pernille Vermund, at det borgerlige Danmark lå i ruiner efter Lars Løkke Rasmussens regeringstid. Nu vil hun selv forsøge at genrejse de borgerlige dyder som en Fugl Føniks af asken ved at rejse rundt i landet og holde debatarrangementer under partiets nye kampagne: "Borgerlig Renæssance".

- Vi mener, at det er på tide, at vi får genrejst det borgerlige Danmark. Vi har i årtier accepteret en socialdemokratisk præmis i debatten og også som løsning på de politiske problemer, som samfundet står overfor. Og når man ikke kan høre forskel på borgerlige og socialdemokrater, så er vi altså på afveje, fortæller Pernille Vermund.

Det første møde om genrejsningen bliver holdt på Musikhuset i Esbjerg, hvor Pernille Vermund får selskab af formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, til en debat om, hvordan borgerlige værdier vinder indpas igen.

- Det er vigtigt at have en diskussion om, at borgerlighed ikke kun handler om skattelettelser, eller hvor mange penge vi bruger på såkaldt velfærd. Så når jeg bliver inviteret til sådan noget her, så møder jeg op, fordi det kan blive en spændende samtale, siger Søren Pape Poulsen om arrangementet.

Annonce

De politikere, som vi gerne vil have i tale, er valgt som borgerlige, men indimellem glemmer de deres borgerlige dagsorden

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

I hasen på de blå

Da Nye Borgerlige var et nystiftet parti, rejste partimedlemmerne land og rige rundt for at overbevise vælgerne om deres sag. Her lovede de, at partiet ville bruge sin platform på Christiansborg til at styrke det borgerlige Danmark, og det er det løfte, som samtalerne om en "Borgerlig Renæssance" skal være med til at indfri.

- Det er ikke noget, vi kan gøre ene parti. Det er noget, vi skal gøre sammen med danskerne og gerne med flest muligt af de borgerlige partier, forklarer Pernille Vermund.

Selvom det borgerlige Danmark ifølge Nye Borgerlige ligger ned, så var det oplagt for Pernille Vermund at invitere Søren Pape Poulsen, fordi hun mener, at Det Konservative Folkeparti trods alt har bevaret nogle af partiets borgerlige værdier. Og håbet er at få flere blå politikere med til samtalerne.

- De politikere, som vi gerne vil have i tale, er valgt som borgerlige, men indimellem glemmer de deres borgerlige dagsorden. Så vores opgave er også at bide os fast i haserne på de borgerlige politikere fra andre partier og sige: Kom nu, lad os nu stå ved vores borgerlighed og være stolte, forklarer Pernille Vermund.

System for borgere

Publikummet til samtalerne kan forvente, at de blå politikere vil dykke ned i substansen om, hvad det vil sige at være borgerlig i dag. For Pernille Vermund handler borgerlighed om at sætte individet før systemet:

- Det er et opgør med tanken om, at det er politikerne og staten der skal løse alle problemer i vores samfund. Vi har tendens til at lave løsninger af hensyn til systemet, forklarer Penille Vermund og peger på nedlægninger af lokale sygehuse, politistationer og de sammenlagte kommuner og regioner i stedet for amter som eksempler på, at centraliseringen ikke har været i borgernes interesse, men systemets.

- Vi mener, at den offentlige sektor og staten i det hele taget er til for borgerne, og der har man gået i den anden retning - og det er vi simpelthen nødt til at tage et opgør med, fortæller hun.

Debatmøde i Esbjerg

Nye Borgerlige arrangerer samtaler om borgerlighed i hele landet som led i kampagnen "Borgerlig Renæssance".

Første debatmøde foregår på Musikhuset i Esbjerg den 26. januar fra kl. 14.00 til 16.30.

Samtalen er mellem Pernille Vermund og Søren Pape Poulsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce