Annonce
Tønder

Krig- og kærlighedsdrama trækker publikum i biografen

Prins Joachim var med og holdt tale i den historiske flyhangar, da "I krig og kærlighed" havde forpremiere i Tønder den 12. november. Foto: Elise Rahbek/Der Nordschleswiger

Filmen "I krig og kærlighed" er et solidt trækplaster i Tønder, hvor stort set alle forestillinger er udsolgte. Tønders borgmester Henrik Frandsen er ligeledes begejstret og finder, at lokalområdet får fuld valuta for de 750.000 kroner, som kommunen har støttet projektet med.

TØNDER: Anmelderne kan ikke blive enige med sig selv om, hvorvidt filmen "I krig og kærlighed" er middelmådig, god eller fantastisk. Filmen om første verdenskrig i Sønderjylland har fået alt fra tre til fem stjerner.

Uagtet det lidt brogede billede strømmer publikum i biograferne. Filmen solgte på en weekend 4.100 billetter i Kinorama i Sønderborg, og også i Tønder er biografdirektør Frank Knudsen mere end tilfreds her to uger efter filmens danske biografpremiere.

- Filmen sælger godt, rigtig godt. Siden premieren har vi stort set haft udsolgt hver aften, og vi har endda måttet sende folk hjem, der ikke havde forudbestilt en billet, siger Frank Knudsen.

Publikums dom over filmen er i øvrigt på lige fod med biografdirektørens vurdering.

- De allerfleste synes, at det er en rigtig god film. Det synes jeg også. Første verdenskrig er jo oppe i tiden netop nu. Jeg havde fornøjelsen af at smugkigge lidt allerede i sommer, siger Frank Knudsen.

"I krig og kærlighed" vises i biografens nyindrettede sal 1, hvor der er 54 sæder.

Annonce

Filmen sælger godt, rigtig godt. Siden premieren har vi stort set udsolgt hver aften, og vi har endda måtte sende folk hjem, der ikke havde forudbestilt en billet.

Frank Knudsen, biografdirektør, Tønder
Borgmester Henrik Frandsen (2.f.h.) hilste under receptionen i flyhangaren på hovedpersonerne bag filmen "I krig og kærlighed". Foto: Elise Rahbek.

Fantastisk film

Tønder Kommune støttede filmprojektet, der har et samlet budget på over 42 millioner kroner, med 750.000 kroner. Borgmester Henrik Frandsen er overbevist om, at det er en god investering.

- Filmen er markedsføring og branding af Tønder, der virkelig kommer ud på den store klinge. Der var stor opmærksomhed omkring forpremieren her i Tønder. Netop nu kan filmen ses i alle biografer, og senere kommer den på dansk, tysk og norsk tv. Hele forløbet med filmen er blevet fulgt tæt, så den er med til at sætte os på landkortet. Og så fortæller den jo en fantastisk historie om landsdelen og flyhangaren, siger Henrik Frandsen.

Da kommunen bevilgede de 750.000 kroner sagde borgmesteren, at det kunne blive starten på noget stort. Det holder han fast i.

- Vi får virkelig valuta for pengene. Vi har planer og fortsætter målrettet med at udvikle området omkring flyhangaren som formidlingssted for Zeppelinbasen og første verdenskrig, understreger Henrik Frandsen.

-Og hvad synes du om filmen?

- Jeg var meget grebet af den, den fortæller en fantastisk historie. Samtidig får den vist, hvad krig gør ved mennesker, og hvad man er i stand til at gøre, når man er under pres. Det er faktisk skræmmende, siger Henrik Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];