Annonce
Tarm

Krigen mod skarven fortsættes

Trykket på den upopulære skarv skal opretholdes,mener Skjern Å Sammenslutningen. Arkivfoto.

Skjern Å Sammenslutningen søger om midler til aflønning af en koordinator, der kan samordne indsatsen mod fiskeædende plage.

SKJERN: Krigen mod den lakseædende skarv fortsætter.

På tirsdag giver teknik- og miljøudvalget sandsynligvis grønt lys til at sætte 40.000 kroner af årligt de næste tre år til aflønning af en person, der kan koordinere kampen mod de mange skarver i Skjern Å-systemet.

De sidste tre år har biolog Thomas Mosgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune været ansat som koordinator.

Thomas Mosgaards funktion er netop blevet nedlagt; men arbejdet er for vigtigt til, at det bare skal opgives, fastslår Jan Møller Jensen fra Skjern Å Sammenslutningen.

Sammenslutningen har derfor søgt kommunen om støtte - og det haster: Den 1. september går skarvjagten ind på Ringkøbing Fjord, hvor der sidste år blev nedlagt 832 skarver.

- Skarven truer fortsat fiskebestandene i Skjern Å-systemet; ikke bare laks men andre fiskearter som stalling og ørred, siger Jan Møller Jensen.

Ifølge DTU Aqua er biomassen af fisk i vandløbene historisk lav, og skarven betragtes som den væsentligste årsag hertil.

Annonce

Jagt-koordination

Thomas Mosgaard har brugt megen tid og energi på at lokalisere de steder, hvor skarverne overnatter, finder føde og efterfølgende få aftaler på plads med lokale jægere om at bortskyde eller bortskræmme skarverne.

I et brev til kommunen skriver Skjern Å Sammenslutningen:

"Systematiseringen af indsatsen har været en succes. Den helt frivillige indsats fra lystfiskere og nogle få jægere viste sig indledningsvis helt utilstrækkelig. Med Thomas Mosgaards indsats er antallet af regulerede fugle steget markant, og vi forventer, at det får en gunstig effekt på fiskebestandene fremadrettet".

Omvendt får kommunerne svært ved at leve op til deres målsætninger for fiskebestandene i vandløbene, hvis ikke man får styr på skarven.

Ud over de 40.000 kroner fra Ringkøbing-Skjern Kommune søger Skjern Å Sammenslutningen også om i alt 70.000 kroner i støtte fra andre kommuner i Skjern Å-systemets opland.

- Vi håber på opbakning, for opgaven med at koordinere indsatsen mod skarven er større, end der kan forlanges af en frivillig indsats, siger Jan Møller Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce