Annonce
Danmark

Krigsudredning sætter komma - ikke punktum...

Erik Boel

Ansvar: Udredningen om Danmarks deltagelse i bl.a. krigen i Irak bør følges op af en egentlig undersøgelseskommission. Forskerne bag den historiske udredning har ikke haft mulighed for at vurdere lovligheden af grundlaget for Irak-krigen, ej heller at afhøre toppolitikere og embedsfolk under vidneansvar, ligesom de heller ikke har haft adgang til særlig sensitivt materiale.

Socialdemokratiet fedtspiller i spørgsmålet om nedsættelse af en undersøgelse, mens den øvrige opposition er klar til at genoplive den kommission, som Venstreregeringen nedlagde. Det er et selvstændigt argument for en kommission, at den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen - der bærer hovedansvaret for Danmarks deltagelse i krigen - lider af hukommelsestab: Han anførte i sin tid "Det er noget, vi ved" om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Og fastholder i dag: "Det var en almindelig antagelse, at selvfølgelig havde Saddam Hussein masseødelæggelsesvåben".

Men det holder ikke: Den franske præsident Chirac anførte, at han ikke havde set beviser for, at Irak havde sådanne våben. Hans von Sponeck, FN's tidligere humanitære koordinator i Bagdad, udtalte, at der ikke fandtes håndfaste beviser for, at irakerne producerer masseødelæggelsesvåben. Sponeck så heller ingen dokumentation for, at Irak udgjorde en overhængende trussel mod verdensfreden eller mod sine naboer. Der blev aldrig fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. Og Anders Fogh Rasmussen udlod at informere Folketinget om, at en invasion af Irak kunne føre til kaos i regionen og terror.

Allerede i efteråret 2002 kunne Mogens Lykketoft og jeg i en række kronikker fastslå, at en Irak-krig ikke ville blive en "easy walk": "Den, der siger, han ved, hvordan et militært angreb vil udvikle sig, han kender ikke Irak". Vi henviste også til risikoen for, at Irak ville falde fra hinanden i kølvandet på en invasion.

Anders Fogh Rasmussen anførte, at Danmarks mål med krigen var en afvæbning af Saddam Hussein. Mens Irak-krigen i realiteten var et udslag af en mere aggressiv amerikansk Mellemøstpolitik. Tilbage står indtrykket af, at præsentationen af efterretninger og fakta til Folketinget og offentligheden blev tilpasset politikken og en beslutning, der reelt allerede var truffet, om at Danmark skulle deltage i krigen.

Det ville tjene opklaringen af sagen, at de ministre, der dengang var ansvarlige, i dag åbent erkender, at dansk krigsdeltagelse var begrundet i hensynet til USA. En egentlig undersøgelse vil kaste et mere fuldstændigt lys over såvel proces som grundlag for Irak-krigen - og give mulighed for, at vi kan lære af historien; især mere åbenhed.

For god ordens skyld skal jeg understrege, at jeg finder det rigtigt, at vi engagerede os i Kosovo i sin tid, og at vi var med i Afghanistan.

Der er heller ikke for min del tale om den sædvanlige Fogh-bashing. Jeg synes på mange måder, Fogh Rasmussen var en dygtig og effektiv statsminister. Men jeg mente før Irak-krigen og jeg mener i dag, at invasionen af Irak var en monumental fejltagelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce