Annonce
Aabenraa

Millioninvestering virker: Kommune sender arbejdsløse unge til Alpe d'Huez

Vejen til et job går for nogle af de unge i Aabenraa over Alpe d'Huez på cykel. Motion, kost og personlig vejledning er en dyr, men effektiv vej til at få unge fra kontanthjælp og ud i ordinært arbejde. Arkivfoto: Maria Hedegaard
Byrådet har siden 2015 brugt 128 millioner kroner på at få unge i job, og efter den første succes fik de smag for mere. Nu skal unge for anden gang op på Alpe d'Huez. Aktivering er en dyr affære, mener de i Aabenraa - men er en god forretning.

En personlig coach, masser af motion og sund kost får kriminelle og ledige i Aabenraa i fast beskæftigelse.

Aabenraa Kommune har siden 2015 afsat 128 millioner kroner til at få ledige på kontanthjælp og andre ydelser ud i beskæftigelse med hjælp fra coaches og en prioriteret indsats i forhold til lokale virksomheder, og ifølge Henrik Kærgaard, jobcenterchef i Aabenraa Kommune, virker indsatsen. Tilmed kommer investeringen hurtigt tilbage i kommunens kasse:

- Vi lavede en kæmpeinvestering i 2015, og 68 millioner kroner over fire år på et lukket område som aktivitetsparate gør en forskel. Flere hænder, færre sager per sagsbehandler og det dobbelte budget til at købe et mere håndholdt tilbud hos leverandører. Det betyder bare noget, at "kagen", de ledige skal dele, når det gælder de indsatser, vi kan tilbyde, er blevet større, lyder analysen fra Henrik Kærgaard.

Annonce

Skidt placering

Den sønderjyske kommune ligger midt i feltet på Beskæftigelsesministeriets rangliste over jobindsatsen, men øverst i Dansk Arbejdsgiverforenings analyse over kommuner, som er rykket fra 2015 og frem. Men baggrunden var alvorlig for fire år siden, da Aabenraa Kommune lå skidt i statistikken med mange tunge ledige, og politikerne i byrådet besluttede at sætte aktivt ind med en klar målsætning i projektet KIK-I.

- Vi havde rundet 1000 aktivitetsparate og lå som en af de dårligste kommuner med flest væk fra arbejdsmarkedet. Vi fik fire år til at halvere antallet, og målet var at få halvdelen i selvforsørgelse sammen med dem, som kom til undervejs. Vi lukkede KIK-I projektet ned i 2018 efter at have haft 1500 inde på to år. Af de 1000, der ikke længere var i målgruppen aktivitetsparate, var over halvdelen kommet ud af offentlig forsørgelse, og det var en succes, som folk lagde mærke til, konstaterer Henrik Kærgaard.

Alpe d'Huez t/r

Et af projekterne var cykelprojektet "Unge på toppen", hvor Aabenraa Kommune sendte en snes unge på kontanthjælp gennem et forløb hos konsulentfirmaet Thomas Sonne med træning, bedre kost og personlig vejledning, inden de sluttede med en cykeltur mod toppen af Alpe d'Huez. Siden har en anden gruppe unge cyklet til Skagen, inden de også fortsatte i uddannelse eller job. I år skal endnu et hold unge til Alpe d'Huez.

- Vi købte en indsats, som var meget dyrere end gennemsnittet. De 20 unge skulle lære at begå sig med hinanden, og vi snakker altså om folk med fodlænker. Men 18 ud af 20 kom i ordinær beskæftigelse, og det havde ingen troet på. Men med penge og de rigtige kompetencer kan vi via personlig coach løfte de her mennesker det rigtige sted hen, forklarer Henrik Kærgaard.

Men en ting var selve forløbet, noget andet tiden efter, og her gik Aabenraa Kommune i samarbejde med lokale virksomheder om at sikre beskæftigelse til de kursister, som var kommet i form mentalt og fysisk. Men også det kræver en investering.

- Vi havde også penge til at gøre et godt stykke arbejde for at få virksomheder med, så de havde jobgaranti, hvis de gennemførte, siger Henrik Kærgaard.

Politikerne i Aabenraa bevilgede i første omgang 68 millioner kroner til aktivering, og med succesen fulgte endnu 60 i fjor. Arkivfoto

Nye millioner

Hvad siger jeres erfaringer med projektet om den måde, man normalt kører jobindsats på?

- At vi ikke kan se os fri for at investere. Det hjælper ikke at spare. Man skal investere for at spare på den lange bane. Hvis ikke vi havde gjort noget, ville mange af dem være i vores system med sagsbehandlere, bistand og lovpligtige indsatser de næste mange år. Investeringen var tjent ind på de første to et halvt år. Det, at vi lukkede projektet sidste år, fik blot vores politikere til at hige efter mere. Vi fik godkendt endnu en strategi, denne gang til 60 millioner kroner sidste år i maj for et større område, siger Henrik Kærgaard.

Målet var her at reducere antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fra 1130 på overførselsindkomst til under 800 på fire år, og efter et år er sagsbehandlerne nået ned på 950. Og de fleste ledige er glade for at få hjælp.

- Jeg kan sikkert godt finde nogen, som mener, at vi ikke skal blande os i deres liv. Men langt de fleste oplever en interesse for dem som individ, og de unge oplever, at tilbuddene giver mening. Men vi har ikke lavet en stor tilfredshedsundersøgelse. Vi har været ude og fortælle om projektet mange steder. Alle, som har vist interesse, har stort set fået besøg, siger Henrik Kærgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce