Annonce
Trekantområdet

Krise fremmer kreativitet: Spisesteder dækker op i coronasikre drivhuse

Madindustrien og Street Food Vejle serverede torsdag aften de første måltider for gæster i de opstillede drivhuse. Der var tale om en test, som forløb tilfredsstillende. PR-foto
Kreativiteten blomstrer i en coronatid. Street Food Vejle og Madindustrien har sat tre drivhuse op i gården, så gæster helt kan undgå at gå indenfor.

Vejle: Hvad gør man i en coronatid, når man står med indbydende menukort, kampklare køkkener og lyst til at servere god mad for de gæster, der tøver med at komme indenfor?

På Madindustrien og Street Food Vejle sætter man sig sammen og tænker kreativt, og derfor står der nu tre drivhuse og optager en del af pladsen i gården ved de to spisesteder på Dæmningen.

- Vi har prøvet at tænke ud af boksen, og i dette tilfælde blev det så ind i boksen. Det er ingen hemmelighed, at både Madindustrien, streetfood og vores kolleger mange steder rundt i byen er pressede og kigger ind i en trist omsætningsnedgang på grund af corona. Vi oplever, at nogle gæster er nervøse for at komme herned og spise, og det har vi forsøgt at finde en løsning på. For er der nogensinde en periode til at prøve ting af, er det nu, fortæller Mathias Taichi Ohira Poulsen.

Han ejer en af boderne i Street Food Vejle og er marketing manager for streetfood-stedet og Madindustrien.

Annonce

Inspiration fra Amsterdam

De to restaurationer har hentet inspiration i Amsterdam, hvor flere restauranter har sat drivhuse op til to personer.

På Dæmningen er der rigeligt plads til selskaber op til otte personer i hvert drivhus. Madindustrien har to af drivhuse og streetfood det tredje, og de kan alle bookes til den førstkommende weekend.

Mathias Taichi Ohira Poulsen er marketing manager for Street Food Vejle og Madindustrien, som hans søster Michele Setuko Ohira Poulsen står bag. Han forventer, at de to spisesteder lader drivhusene stå i gården, når coronakrisen er drevet over. PR-foto

- Hele idéen er, at man ikke behøver at komme ind, hverken på Madindustrien eller streetfood. Man kan sidde i sikre rum og lukke omverdenen ude for en stund, og så kommer vi ud og tager imod bestillinger og leverer maden i drivhusene, siger bodholderen.

Annonce

Blev testet torsdag

Torsdag aften havde de inviteret en flok stamgæster til en test af de nye, transparente rammer, mens personalet fra de to spisesteder testede det andet kulinariske drivhus.

- Det gik rigtig fint. Vi har sat terrassevarmere op, og det var dejligt varmt. Vi mærkede ikke, at der var seks grader udenfor. Der var lidt fodkoldt, så derfor ligger vi også tæpper ud på hver stol, fortæller Mathias Taichi Ohira Poulsen.


Det har taget godt et par uger, fra vi fik idéen, til de tre drivhuse stod samlet.

Mathias Taichi Ohira Poulsen


Der er sat et langbord op i hvert drivhus, men her er også plads til to mindre borde på hver sin side af døren. Det ene er til bestik og håndsprit, mens maden kan stilles på det andet.

- Og så har vi sat et lyssignal op, som tjenerne holder øje med. Gæsterne tænder en pære ved drivhusets indgang, hvis de gerne vil i kontakt med os, og så kommer vi ud, fortæller Mathias Taichi Ohira Poulsen.

Annonce

Vil lade husene stå

Selvom den fælles idé er undfanget i en coronatid, forventer han, at spisestederne vil lade drivhusene stå, når foråret sætter ind og coronapandemien driver over.

Madindustrien vil benytte sine to drivhuse til små selskaber op til otte personer, der bydes på flere serveringer i løbet af en aften. PR-foto

- Alle de projekter, vi prøver at udvikle i denne tid, er for at gøre noget her og nu. Men med drivhusene ser vi en mulighed for, at de kan blive stående, hvis de bliver en succes. Det ene kan vi benytte til krydderurtehave, som vi har det med et areal omme bagved, fortæller han.

Annonce

Bruger dem forskelligt

Der er forskel på spisestedernes brug af drivhusene.

Hos Madindustrien vil man gerne skabe en fuldendt helaftensoplevelse ved at byde på flere serveringer og en menu med tilpasset vinmenu, og så får man sin egen tjener tilkoblet.

- Hos streetfood er det vinklet anderledes og mere afslappet, da streetfood er et andet koncept. Her får man dog også serveret maden, og fokus vil være på en menu, der inkluderer alle madboderne, fortæller marketing manageren.

Street Food Vejle arbejder samtidig på en løsning, hvor man for en ekstra femkrone kan få sin takeaway-mad leveret ud til bilen, hvis man parkerer tæt på spisestedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Navne

Minibo i Holsted kommer til salg

Annonce