Annonce
Udland

Kriseramte Libanon har igen ret til at stemme i FN

Andres Martinez Casares/Reuters
Libanon var bagud med sit kontingent til FN, men nu er beløbet betalt, og dermed kan landet igen stemme i FN.

Libanon har genvundet sin stemmeret i FN efter betaling af udestående gæld til organisationen.

- Libanon har lige lavet en indbetaling. Med denne betaling er Libanons stemmeret fuldt genoprettet, siger Stephane Dujarric, der er talsmand for FN's generalsekretær, António Guterres, ifølge nyhedsbureauet AFP.

FN oplyste fredag, at det kriseramte Libanon var blandt syv lande, som havde mistet retten til at stemme i FN's Generalforsamling på grund af manglende indbetalinger.

De seks andre er Venezuela, Gambia, Lesotho, Tonga, Den Centralafrikanske Republik og Yemen.

Den midlertidige fratagelse af stemmeretten udløste i Libanon massiv kritik af landets politikere. Libanons udenrigsministerium meddelte fredag, at det "beklagede" suspenderingen og lovede at løse problemet "så hurtigt som muligt".

Libanon befinder sig aktuelt i sin værste økonomiske krise siden borgerkrigen i landet fra 1975 til 1990, skiver nyhedsbureauet Reuters.

Valutaen er faldet i værdi, og bankerne i landet har indført restriktioner for kundernes adgang til kontanter. Bankerne blokerer også for overførsler af penge til udlandet.

- Vi anerkender fuldt ud, at de seneste begivenheder i Libanon har udfordret banksektoren, siger FN-talsmand Stephane Dujarric.

Desuden har Libanon ikke en funktionsdygtig regering, efter at Saad al-Hariri i oktober trak sig fra posten som premierminister.

Landet ved Middelhavet har i månedsvis været præget af store folkelige protester mod en politisk klasse, som i manges øjne er inkompetent og korrupt, skriver AFP.

Ifølge Verdensbanken er Libanon i recession. Banken har advaret om risiko for, at antallet af fattige kan stige fra en tredjedel af befolkningen til halvdelen.

Det vides ikke, hvor stort et beløb Libanon har betalt til FN, men ifølge en diplomatisk kilde drejer det sig om 1,3 millioner dollar eller cirka 8,7 millioner kroner.

FN har et årligt driftsbudget på omkring tre milliarder dollar. Dertil kommer et separat budget på omkring det dobbelte for FN's fredsbevarende indsats.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce