Annonce
forside

Kristendemokraterne stiller op igen ved næste valg: - Vi har fået en ny start

Kristendemokraterne med Isabella Arendt i spidsen var bare 194 stemmer fra at sikre sig et kredsmandat i kernelandet Vestjylland. Det ville have sikret partiet tre mandater i Folketinget. Isabella Arendt stiller nu officielt op som formandskandidat. Om Kristian Andersen stiller op til næste folketingsvalg, afgør han først til efteråret. Foto: Mads Claus Rasmussen
Kristendemokraternes hovedbestyrelse besluttede i går, at partiet skal forsøge at komme i Folketinget ved næste valg. Marianne Karlsmose mener, at KD har fået en ny start. Og Kristian Andersen er også glad for beslutningen. Han vil sidst på efteråret beslutte, om han stiller op igen.

Vestjylland: Kristendemokraterne er godt tilfredse med den forgangne valgkamp, selv om det heller ikke denne gang lykkedes partiet at komme til Folketinget.

Det fortæller fungerende partiformand Isabella Arendt lørdag efter partiets første hovedbestyrelsesmøde efter valget.

- Vi har i dag evalueret valget, og selv om vi selvfølgelig er rigtig trætte af, at vi ikke kom i Folketinget, så er vi godt tilfreds med vores indsats. Vi er gået frem i stort set hele landet og i alle kommunerne.

- Vi har en massiv opbakning, og vi får nye medlemmer. Repræsentanter for vores ti storkredse kom med deres evaluering af valgkampen, og de meldte alle sammen om nye medlemmer, siger Isabella Arendt.

Ved hovedbestyrelsesmødet blev det også besluttet, at Kristendemokraterne skal stille op til det næste folketingsvalg.

For der er nemlig ikke noget i vejen med partiets politik, mener den fungerende formand, der ikke spår nævneværdige justeringer af partiets linje.

- Omkring politikken er vi godt tilfreds. Men vi vil gerne arbejde på at stå stærkere på klassisk borgerlige emner. Vi forsøgte for eksempel at melde noget ud i valgkampen omkring moms og skat, men det slog ikke rigtig igennem.

- Det er ellers områder, hvor vi har politik, men det fyldte for lidt, synes vi selv. Så der vil vi gerne styrke vores budskaber og kommunikere, siger Isabella Arendt.

Den 27-årige Arendt annoncerede også officielt på mødet, at hun ønsker at blive partiets næste formand efter Stig Grenov.

Det tages der dog først stilling til ved partiets landsmøde 12. og 13. oktober, men Arendt vil frem til da fortsat tegne partiet, fortæller hun.

Kristendemokraterne var ved valget bare 194 stemmer fra at sikre sig et kredsmandat i Vestjylland, hvor partiet historisk har stået stærkt. På landsplant blev det til 1,7 procent af stemmerne.

Ikke siden valget i 2001 er det lykkedes partiet at komme over spærregrænsen.

Annonce

Karlsmose overrasket

Marianne Karlsmose blev meget overrasket over den store opbakning, som partiet har fået.

Den 7. juni sagde hun til avisen, "at hun var nødt til at bede folk overveje, om det er besværet værd at skulle ud og samle 20.000 vælgererklæringer, så vi kan gøre endnu et forsøg på at komme i Folketinget."

I dag siger hun sådan her:

- Folk har nærmest lagt mailadresser i armene på mig for at få lov til at give os en vælgererklæring. Det har jeg altså ikke oplevet før i de 26 år, jeg har været med. Vi har fået en ny start. Mange nye mennesker har fået øjnene op for KD. Nu skal vi arbejde for at få endnu flere til at tage skridtet og stemme på os næste gang, for vi mener, at der er hårdt brug for os.

- Her i Ringkøbing-Skjern Kommune er folk vant til at se KD som en politisk parti. Vi sidder jo også i Regionen, og rundt om i Europa er der jo masser af Kristendemokratiske partier. Men i Danmark er der mange, der lige igen skal til at vænne sig til KD som et parti. Det er jeg sikker på vil komme, siger Marianne Karlsmose.

Hun håber naturligvis også på, at Kristian Andersen ender med at stille op.

Vi skal give det et skud igen

- Marianne Karlsmoses ord den 7. juni skulle læses som en opfordring til at melde sig ind i KD og blive aktiv, så det ikke bliver Tordenskjolds Soldater, der igen skal trække læsset. Og jeg er helt på linje med hende, siger Kristian Andersen.

- Vi fik så stor opbakning, at vi ikke kan sidde det overhørig. Som parti skal vi give det et skud igen, siger Kristian Andersen.

Om partiet så får Kristian Andersen som spidskandidat i Vestjyllands Storkreds, er endnu ikke afgjort.

- Der har været rigtig mange bolde i luften i dette forår, med flytning og valgkamp. Der her ikke rigtig været tid til refleksion. Det får jeg nu. Og på et eller andet tidspunkt i efteråret vil jeg beslutte om jeg stiller op igen, siger Kristian Andersen.

Han håber, at den store vælgertilslutning og de penge, som det giver, vil være med til at kunne købe tid til den nye formand, så han/hun får rum til "kun" at dyrke politik i de kommende år indtil valget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce