Annonce
Danmark

Kristian Jensen går solo: Vil lave store reformer over midten

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen, Radikale, Venstre og Konservative bør lave reform af skat og arbejdsmarked, mener Kristian Jensen.

Den tidligere næstformand i Venstre Kristian Jensen foreslår i Jyllands-Posten, at Venstre går sammen med regeringen, De Radikale og De Konservative om en stor reformpakke om blandt andet skat og seniorjobordningen.

I dag er Kristian Jensen Venstres arktisordfører og uden for partiledelsen. Derfor føler han, at han har en "friere rolle nu", siger han til avisen.

Og det får ham til at foreslå en stor reformpakke, der skal øge skatten på udledning af CO2, ændre i uddannelsesstøtten, SU'en, samt jobcentrene og få færre til at benytte seniorjobordningen.

Formålet skal være at gøre det dyrere at udlede CO2, mens arbejdsudbuddet - altså mængden af arbejdskraft - skal øges.

Det foreslår han vel og mærke uden at have orienteret sin partiledelse på Christiansborg.

- Alternativt skal hele den grønne omstilling betales med stigende skatter og afgifter, siger Jensen til Jyllands-Posten.

Ifølge Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, står udmeldingen for Kristian Jensens egen regning.

- Kristian Jensen taler ikke på vegne af Venstre, siger hun til Jyllands-Posten.

Hun vil ikke svare på, om V-ledelsen støtter en reformplan med midterpartierne:

- Han taler ikke på vegne af Venstre, og det vil jeg svare, uanset hvad du videre vil spørge om, siger hun til avisen.

De Radikale kalder ifølge Jyllands-Posten Kristian Jensens melding "fremragende".

Finansminister Nicolai Wammen skriver i en mail til Jyllands-Posten, at "overordnet deler jeg Kristian Jensens ambition om at føre en ambitiøs og langsigtet politik. Også gerne i et bredt samarbejde."

Men De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, er mere loren ved Kristian Jensens idéer.

- Jeg synes ikke, at vi skal gå uden om Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, siger han og uddyber, at han hellere vil samle de fem borgerlige partier og derefter forhandle reformer med regeringen.

/ritzau/

Annonce
Link til den citerede artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce