Annonce
Danmark

Kristian Jensen om lederen af V-oprøret: Han repræsenterer Venstres dna

Jens Nicolai Vejlgaard, formand for Venstre i Region Midtjylland og manden, der står i spidsen for oprøret i Venstre, er ikke hvem som helst i partiet. - Han er i høj grad partiets sjæl, siger Kristian Jensen. Arkivfoto
Jens Nicolai Vejlgaard, formand for Venstre i Midtjylland, har stillet sig i spidsen for oprøret mod Lars Løkke og Kristian Jensen. Og så er der rigtig god grund til at lytte, siger Kristian Jensen til avisen Danmark.
Annonce

Venstre-oprør: Når Lars Løkke kommenterer oprøret fra det midtjyske bagland i avisen Danmark tirsdag, kalder han det "forkert og forhastet" og beskylder manden i spidsen, Jens Nicolai Vejlgaard, for at puste til gløderne for at brænde marken af.

Næstformand Kristian Jensen ser noget helt andet, når han ser manden, der fremfører baglandets krav om, at både Kristian Jensen selv og Lars Løkke Rasmussen skal trække sig hurtigst muligt:

- Jens Nicolai Vejlgaard er en bundreel mand, der ikke hæver stemmen, før det er nødvendigt, siger Kristian Jensen til avisen Danmark.

- Lad mig sige det sådan: Nogle snakker så meget, at man ikke lytter så meget til, hvad de siger. Så er der dem, der tager ordet sjældent, men hvor man til gengæld lytter. Jens Nicolai ligger i den sidste kategori.

Det er noget, Jens Nicolai har overvejet nøje, fordi det gør Jens Nicolai, inden han tager ordet. Det er med til at give hans ord ekstra tyngde.

Kristian Jensen, næstformand i Venstre

Annonce

Partiets sjæl

For det var ikke bare Venstres kerneland, der rejste sig, da 23 hovedbestyrelsesmedlemmer fra Øst-, Midt- og Vestjylland tirsdag i avisen Danmark krævede ny ledelse i partiet - i manges øjne var det noget så grundlæggende som Venstres sjæl, der vred sig.

Reelt er det en åben kamp om, hvem der ejer partiet: Det organisatoriske bagland eller Lars Løkke Rasmussen. Og ikke mange står på et mere solidt grundlag i det organisatoriske bagland end Jens Nicolai Vejlgaard.

Gennem snart mange år har det været en fastslået historie, at når Christiansborg-politikerne taler om Venstres sjæl, taler de om Jens Nicolai Vejlgaard.

Det gælder også, når avisen Danmark spørger næstformand Kristian Jensen, som indtil fornylig kunne regne Vejlgaard fra Hvide Sande som en af sine sikre støtter.

- Jeg ser i høj grad Jens Nicolai som partiets sjæl. Han er rundet af foreningslivet, er frivillig i mange foreninger og en stor kapacitet i sit lokalsamfund. I mine øjne er han repræsentant for vores dna, det vi kommer af, siger Kristian Jensen til avisen Danmark.

- Og nu er han så manden, der fremfører, at både du og Lars Løkke Rasmussen bør træde tilbage. Hvordan tager man det ind?

- Den situation har jeg ingen kommentarer til. Den kommer jeg først til at kommentere i forbindelse med vores møder i weekenden (forretningsudvalgsmøde fredag, hovedbestyrelsesmøde lørdag, red.), siger Kristian Jensen.

- Når han står i spidsen for en melding, der handler om, hvem der skal have magten i partiet - hvad tænker man så på Christiansborg?

- Så tænker man, at det er noget, der ikke skal tages let på. Det er noget, Jens Nicolai har overvejet nøje, fordi det gør Jens Nicolai, inden han tager ordet. Det er med til at give hans ord ekstra tyngde. Han er en rolig mand, man ikke skubber ud af kurs, og han er styret af sin kærlighed til Venstre.

- Er det en ordentlig kritik, han fremfører?

- Nu nærmer vi os den aktuelle situation, som jeg ikke vil kommentere nu, siger Kristian Jensen

Annonce

Snusfornuft, nøjsomhed og flid

Jens Nicolai Vejlgaard er 47 og meldte sig ind i Venstre som 26-årig, da Uffe Ellemann-Jensen netop havde tabt valget til Socialdemokratiet og Poul Nyrup Rasmussen. Hurtigt blev han formand for Venstre i den daværende Holmsland Kommune, derefter for Venstres største kommuneforening i Ringkøbing-Skjern og nu for Venstre i hele Region Midtjylland fra Ringkøbing til Aarhus - regionen, der har så mange medlemmer og er så godt organiseret, at den stiller med cirka dobbelt så mange delegerede til et V-landsmøde som for eksempel Region Sjælland.

- Der var da nogen, der løftede øjenbrynene, da jeg blev formand. Sådan en knægt, tænkte de, og der var ingen, der havde havdet regnet med, at jeg skulle sidde ovre i København og holde møder med dem, man ser i fjernsynet.

- Jeg kan huske de lokale venstrefolk, jeg så op til som dreng her i Hvide Sande. Det var værdier som snusfornuft, nøjsomhed og flid. For mig ligger det i blodet at være venstremand. Og Venstre er stadig folkets parti her i Vestjylland, sagde Jens Nicolai Vejlgaard til avisen Danmark i 2017.

I interviewet dengang udtalte han sig også om formandsopgøret i 2014, der blandt andet udsprang af, at Lars Løkke Rasmussen købte tøj på Venstres regning:

- Jeg kunne godt have undværet tøjsagen. Men nu fik vi en pakke med Løkke og Kristian. Løkke som den dygtige politiske taktiker, Kristian som den snusfornuftige. Når alt kommer til alt, var det den bedste løsning. Og nu kan folk se, at der ikke findes nogle, der når Løkke til sokkeholderne. Eller underbukserne.

De går forrest i oprøret mod Løkke og Jensen

"Af hensyn til Venstres fremtid, troværdighed og stabilitet opfordrer vi formandskabet til at de trækker sig kollektivt." Det var den sprængfarlige melding, som alle Venstres 23 hovedbestyrelsesmedlemmer i Region Midtjylland gik ud med tirsdag. Efterfølgende har to folketingsmedlemmer stillet sig bag meldingen.

De 23 er:

Jens Nicolai Vejlgaard, regionsformand

Michael Jensen, formand i Favrskov

Morten Blenker, formand i Hedensted

Søren Meldgaard, formand i Herning

Mette Marie Thomsen, formand i Holstebro

Per Svendsen, formand i Horsens

Thomas Kristensen, formand i Ikast-Brande

Tage Rækby, formand i Lemvig

John Daugaard Hansen, formand i Norddjurs

Jan Gade, formand i Odder

Knud Pedersen, formand i Randers

Hans Chr. Tylvad, formand i Ringkøbing-Skjern

Brian Kjær, formand i Samsø

Kresten Friis, formand i Silkeborg

Svend Møller Sørensen, formand i Skanderborg

Kenneth Enggrob, formand i Skive

Flemming Poulsen, formand i Struer

Søren Høg, formand i Syddjurs

Kurt Mosgaard, formand i Viborg

Susanne Green, formand i Aarhus

Marianne Bredal, hovedbestyrelsesmedlem valgt på landsmødet, byrådsmedlem i Struer

Anders G. Christensen, hovedbestyrelsesmedlem valgt på landsmødet, byrådsmedlem i Favrskov

Kenn Risbjerg Christensen, hovedbestyrelsesmedlem valgt på landsmødet, fra Lind ved Herning

De to folketingsmedlemmer er:

Preben Bang Henriksen, formand for retsudvalget og valgt i Nordjyllands Storkreds

Carsten Kissmeyer, boligordfører og valgt i Vestjyllands Storkreds

Annonce

Solid opbakning

Ligesom Jens Nicolai Vejlgaard er Venstres boligordfører på Christiansborg og gruppeformand i regionsrådet i Midtjylland, Carsten Kissmeyer, nået frem til, at nu er der faktisk nogle, der når Løkke til underbukserne. Han er en af de indtil videre to folketingsmedlemmer, der har stillet sig op sammen med de 23 midtjyske hovedbestyrelsesmedlemmer, og han har et godt kendskab til Vejlgaard.

- Han er en bundhæderlig fyr med rigtigt solide værdier. Når han tager ordet i venstrekredse, lytter man. Og han evner i særlig grad at samle baglandet og skabe struktur i det. Det er han skarp til, siger Carsten Kissmeyer, der også ser Vejlgaard som repræsentationen af Venstres sjæl.

- Det gør ham med gode grunde til en samlende figur i det Midtjylland, der er kerne-Venstre. Han er bestemt ikke hvem som helst. Hans opbakning er meget, meget solid i baglandet. Og så er han den regionsformand, som alle på Christiansborg kender navnet på - det er nok ikke gældende for formændene i de andre regioner. Hans meget stærke troværdighed giver budskabet, som han har måttet levere, ekstra vægt. Han er en gæv gut, siger Carsten Kissmeyer til avisen Danmark.

Jens Nicolai Vejlgaard, formand for Venstre i Region Midtjylland og manden, der står i spidsen for oprøret i Venstre, er ikke hvem som helst i partiet. - Han er i høj grad partiets sjæl, siger Kristian Jensen. Arkivfoto: Joan Karlsen
Annonce

Bevidsthed om partiets dyder

Når regionsformand Stephanie Lose skal sætte ord på, hvad det egentlig vil sige at være Venstres "sjæl", handler det om, at "Jens Nicolai er personifikationen af, hvad et bagland er".

- Han er en som lægger massevis af kræfter i at få politiske møder, valgkampe og organisationsarbejde til at glide uden at forvente at få den store tak. Som engagerer sig og altid stiller op. Det handler meget om at have begge ben plantet på jorden, tænke sig godt om, bruge sin sunde fornuft og have en bevidsthed om, at Venstre er rundet af dyder, som går helt tilbage til højskolebevægelsen, siger Stephanie Lose til avisen Danmark.

Og da Venstres uofficielle chefindpisker Claus Hjort Frederiksen tirsdag aften på TV2/News gik ud og kaldte baglandsoprøret en "mobning" af Lars Løkke Rasmussen, tog Stephanie Lose sig til hovedet.

- Når man kan finde på at komme med sådan en udtalelse med adresse til Jens Nicolai, viser det for mig en fundamental mangel på forståelse for, hvad det er for nogle bevægelser der sker i det organisatoriske bagland, siger Stephanie Lose.

Mens Løkke gik til angreb på Jens Nicolai Vejlgaard, da han fortalte, at alle Venstres hovedbestyrelsesmedlemmer i Midtjylland vil af med både Løkke og Kristian Jensen, understreger Jensen, at når Vejlgaard taler, er der grund til at lytte. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Carsten Kissmeyer er en af to folketingsmedlemmer i Venstre, der har stillet sig åbent på oprørets side og er gået imod det nuværende formandskab. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er mangel på forståelse for bevægelsene i Venstres bagland, når Claus Hjort Frederiksen beskylder de midtjyske oprørere med Jens Nicolai Vejlgaard i spidsen for at mobbe Løkke, mener regionsformand i Syddanmark, Stephanie Lose. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce