x
Annonce
Ribe-Esbjerg HH

Kristian Kristensen ny cheftræner i Ribe-Esbjerg

Kristian Kristensen kom fra et job som cheftræner for kvinderne i Herning-Ikast Håndbold - nu skal han træne mændene i Ribe-Esbjerg. Foto: Ole Nielsen
Ny træner har skrevet en tre-årig kontrakt. Lars Walther stopper med øjeblikkelig virkning.

Kristian Kristensen bliver ny cheftræner i Ribe-Esbjerg. Han har skrevet under på en treårig kontrakt og afløser Lars Walther, der stopper med øjeblikkelig virkning.

- Vi har haft fornøjelsen af at lære Kristian at kende både som træner og som menneske i løbet af denne sæson, og vi har ikke andet end positivt at sige om Kristian og hans arbejde i den tid, han har været hos os. Aftalen med Kristian sikrer den fornødne kontinuitet til Ribe-Esbjerg HH, siger bestyrelsesformand Holger Refslund i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen hedder det videre:

- Som bekendt skal Lars Walther være cheftræner for den polske klub Azoty Pulawy fra den kommende sæson. Bestyrelsen og Lars Walther er derfor i samarbejde og efter god dialog kommet frem til, at det rigtige for alle parter er, at Lars får mulighed for at forberede sig bedst muligt til arbejdet i sin nye klub, og Kristian får mulighed for allerede nu at sætte sit præg på holdet, hvorfor Lars Walther stopper pr. dags dato, og Kristian Kristensen herefter overtager tøjlerne. I fremtiden vil Ribe-Esbjerg HH og Lars Walther dog stadig samarbejde, idet der arbejdes på en træningskamp mellem Ribe-Esbjerg HH og Azoty Pulawy.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce