Annonce
Billund

Kristoffer skal bringe Sun-Air i nye luftlag

Selv om Kristoffer Sundbergs himmel altid er blå, kan familien bestående af Fiona, tre år, Amelia, syv år, og Christina Holde holde den 33-årige lyftkaptajn på jorden. Foto: Flemming Larsen

Vejlenseren Kristoffer Sundberg, 33 år, har efter et vellykket generationsskifte siddet i direktørstolen i halvandet år. Det privatejede luftfartsselskab holder denne uge 40 års jubilæum og indvier nyt domicil.

Billund: - Min far, Niels, har efterhånden vænnet sig til tanken om kun at være anden styrmand.

Ordene om luftkaptajn Niels Sundberg bliver sagt med et drenget smil på læben af sønnen Kristoffer Sundberg. Han satte sig for halvandet år siden i direktørstolen i det privatejede luftfartsselskab Sun Air i Billund, der senere i denne måned markerer selskabets 40 års jubilæum samtidig med, at man indvier selskabets nye hovedsæde.

Med fire årtier med overskud, en flyflåde på 25 fly, rute- og charterflyvning og ad hoc-flyvningen er Kristoffer Sundberg sammen med medarbejderstaben klar til at bringe Sun-Air i nye luftlag.

Annonce
På fredag tager Kristoffer Sundberg imod. Her indvies Sun Airs nye hovedsæde i Billund. Foto: Flemming Larsen

Født til at flyve

Som søn af Niels og Gunhild Sundberg har vejlenseren fløjet, siden han var barn. Således var han blot to år, da han første gang sad i et cockpit.

Men selv om han er chefens søn, er der aldrig blevet gjort forskel.

- Jeg vaskede flyene og sørgede også for, at der kom mad ombord på flyene før afgange. Og når jeg fløj som steward, blev jeg af stewardesserne sat til at lave kaffe.

- Så selv om jeg i dag sidder i cockpittet, respekterer jeg det store stykke arbejde, der bliver udført i kabinen, og det arbejde, der er gået forud, inden flyet letter, siger Kristoffer Sundberg. Det var, mens han som barn fløj rundt i Europa med sin far, han fandt ud, at tilværelsen som pilot var drengedrømmen for ham. Derfor flyttede han som ung tre år til Johannesburg, hvor han brugte 550.000 kroner på at uddanne sig til anden styrmand.

- Når jeg rejste til Sydafrika for at uddanne mig, var det også, fordi det ikke skulle hedde sig, at der blev gjort forskel, fordi jeg var chefens søn. Og så var opholdet i Sydafrika også med til at gøre mig selvstændig, husker Kristoffer Sundberg.

Efter endt uddannelse i Sydafrika kom han hjem til Billund og Sun-Air of Scandinavia.

Her tog han en uddannelse som steward.

I 2007 blev han kaptajn, og et par år senere lagde han sig i jetstrømmen af sin far, da han fløj den første tur for sit eget flyselskab JoinJet.

- Jeg er aldrig blevet presset af min far til at skulle være pilot. Jeg elsker at flyve, men det kan også blive rutine, hvis man kun skal flyve mellem eksempelvis Billund og London City.

- JoinJet er Sun-Air of Scandinavias charterselskab. Det blev stiftet, fordi jeg ønskede at leve drengedrømmen helt ud, og fordi jeg ville have mit eget, siger Kristoffer Sundberg.

Det var dog sammen med faren, der blev investeret i det første jetfly i JoinJet. En sortmalet Hawker 800 med brændstofsbesparende winglets, der er vingespidser, som peger opad, og som er med til at spare på den dyre flybrændstof.

Solgte sin fars fly

Unge Sundberg stiftede dengang også et andet firma, The Airplane Fly.

- Jeg ønskede et bedre fly end det lille etmotors fly, jeg fik lov til at flyve i. Så jeg undersøgte markedet, og det lykkedes mig at få det solgt.

- Det næste fly, et tomotors fly, blev solgt til Charlie Chaplins søn, Christopher. Og siden har jeg handlet mange mindre fly og flere businessfly, både Hawker, Dassault Flacon og Bombardier-fly, smiler unge Sundberg, mens han tænker tilbage på handlen med Christopher Chaplin.

- Flyet, jeg solgte, var min fars yndlingsfly, og jeg havde ikke fortalt ham det, før handlen var en realitet, siger Kristoffer Sundberg.

Det er også på denne måde, indehaveren af JoinJet har bygget selskabets flyflåde op.

- I dag råder vi som nævnt over 25 fly. 17 rutefly af mærket Dornier, tre Hawker 4000, to Hawker 800 og to Hawker 400.

- Udover ruteflyvning er en stor del af forretningen foruden charterflyvning såkaldt ad hoc-flyvning. Blandt andet ambulanceflyvning, som vi flyver for kunder som SOS og Falck, forklarer Kristoffer Sundberg.

Sikker strategi

Selv om den unge kaptajn har lært meget af sin far, erkender han, at han ikke har samme tankegang og filosofi, som ham.

- Det første halvandet år er gået med at finde min egen strategi; at finde den vej, vi skal flyve i fremtiden. Og jeg er først ved at lande nu, siger Kristoffer Sundberg, der udover Sun Air og JoinJet sidder i chefstolen for Sun Air Teknik.

Sidstnævnte selskab står for vedligeholdelsen af egne og andres fly. Privat bor Kristoffer Sundberg sammen sin Christina, som han har døtrene Amelia på syv år og Fiona på tre år sammen med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce