Annonce
Indland

Kritik blev slettet i uvildig rapport om jyske elmaster

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Efter pres fjernede konsulentfirma kritiske afsnit fra rapport om elmaster i Vestjylland.

Staten pressede på for at få rettet og slettet flere passager i en rapport, som skulle undersøge muligheden for at lægge 170 kilometer højspændingsledninger i jorden i Vestjylland.

Ændringerne skete, selv om rapporten fra det canadiske konsulentfirma WSP skulle være uvildig.

Det skriver Jyllands-Posten.

Sagen er opstået, efter at det statslige selskab Energinet sidste år konkluderede, at det kun var muligt at få lagt 15 procent af den 170 kilometer lange højspændingslinje i jorden.

Dermed skulle de resterende 85 procent af linjen, der skal strække sig fra Holstebro til den dansk-tyske grænse, føres via op mod 35 meter høje elmaster. Det vakte utilfredshed blandt borgere i Vestjylland.

Daværende energiminister Lars Christian Lilleholt (V) bad efterfølgende om at få foretaget en uafhængig vurdering af internationale eksperter.

Opgaven tilfaldt WSP, der i november sidste år afleverede en foreløbig rapport.

WSP åbnede i konklusionen for, at halvdelen eller op mod hele linjen kunne lægges i jorden, hvis det blev undersøgt nærmere.

Det havde Energinet afvist, og konsulentfirmaet fandt undervejs tegn på, at der var "en på forhånd fastlagt konklusion".

I alt var der i WSP's foreløbige rapport 34 punkter, der skabte undren.

Eksempelvis skrev konsulenterne, at de fremlagte undersøgelser "ikke understøtter" Energinets konklusion om, at maksimalt 15 procent kunne kabellægges, og at mere detaljerede analyser var påkrævet.

WSP blev herefter kaldt til møde i Danmark, og Energistyrelsen og Energinet fik ifølge Jyllands-Posten WSP til at omskrive rapporten. Det viser mails og dokumenter, som avisen har fået aktindsigt i.

Firmaet modtog blandt andet en mail fra Energistyrelsen, der bad om rettelser.

- Vi har taget højde for Energinets kommentarer i videst muligt omfang, skrev WSP efterfølgende i en mail til styrelsen.

- Vi har revideret konklusionerne, skrev WSP også.

Da den endelige rapport blev fremlagt i december sidste år, var de kritiske afsnit væk, og hovedkonklusionen stemte overens med Energinets om maksimalt 15 procents kabellægning i jorden.

WSP ville ifølge Jyllands-Posten i første omgang gerne udtale sig til avisen. Konsulenthuset har senere oplyst til avisen, at Energistyrelsen har bedt WSP om ikke at stille op til interview.

Energistyrelsen fastholder over for avisen, at WSP-rapporten er uvildig.

At konklusionerne blev ændret i den endelige rapport, skyldes ifølge Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, "en dialog, hvor konsulenten bliver klogere".

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce