Annonce
Aabenraa

Kritik fra grænselandet: Forstår ikke behandling af tyske huskøbere

Formanden for det tyske mindretal i Danmark, Hinrich Jürgensen, er bestemt ikke tilfreds med den behandling, tyske huskøbere får af styrelsen SIRI, der udsteder EU-opholdsbevis. Eller rettere ikke gør det. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Det er ikke blot ejendomsmæglere og tyskere huskøbere, der undrer sig over udfordringerne med at få et EU-opholdsbevis. Det samme gør det tyske mindretal og Region Sønderjylland - Schleswig.

Aabenraa: Det dansk-tyske regionssamarbejde forstår det ikke. Det tyske mindretal forstår det ikke. At styrelsen SIRI - det siger i hvert fald grænselandets ejendomsmæglere - har ændret praksis for bevilling af EU-ophold. Det gør det ekstremt besværligt for tyskere at købe hus i Danmark, som de har gjort i stadigt stigende grad.

Det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland er ellers et forbillede for andre grænseregioner i verden. Derfor var det tyske mindretal også inviteret, da statsminister Mette Frederiksen (S) og dronning Margrethe forleden med en stor gallafest skød markeringen af 100-året for Genforeningen i gang.

Feststemningen er der dog lagt en lille dæmper på hos Region Sønderjylland - Schleswig, der har hjemme i Padborg. Her har man også hørt om udfordringerne med SIRI fra både borgere og ejendomsmæglere.

Annonce

Det er da noget underligt noget. Jeg synes, politikerne skal se på det og få gjort noget ved det.

Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal i Danmark

Kæmper for møde med SIRI

- Ejendomsmæglerne mener, det er er noget meningsløst, administrativt bøvl, og det kan jeg sådan set godt se. For os handler det om en begrænsning af mobilitet, og om at man skaber usikkerhed og utryghed. Det er vi ikke specielt glade for, siger Peter Hansen, der er leder af regionskontoret.

Han fortæller, at regionssamarbejdet gerne vil have et møde i stand med SIRI. Også om andre emner end lige problemerne med at få EU-opholdsbevis.

- Vi har ikke været i personlig dialog med dem endnu. Vi har prøvet, men så har der ikke været tid, sygdom eller noget andet i vejen, forklarer Peter Hansen.

Ubehøvlet behandling, som flere ejendomsmæglere, JydskeVestkysten har talt med, mener karakteriserer SIRI's afdeling i Aabenraa, matcher Peter Hansens umiddelbare indtryk.

- Behandlingen er ikke sådan direkte venlig eller personlig. Det er virkelig administration. Der er åbenbart ikke en velkomstkultur. Det er, hvad jeg har hørt, men jeg har selvfølgelig ikke selv været der, siger han.

Undren hos mindretallet

Havde han det, havde han formentlig opdaget, at det kniber med tyskkundskaberne hos medarbejderne hos SIRI, der har hjemme hos Borgerservice i Aabenraa.

- Kommunerne her i området (Sønderjylland, red.) er rigtig gode til at finde medarbejdere til nøglepositioner, som minimum forstår tysk eller kan få hjælp til en oversættelse. En statslig myndighed burde gøre det samme i Sønderjylland, understreger Peter Hansen, som tilføjer, at det naturligvis går begge veje:

- De, der gerne vil flytte til Danmark, burde måske have en vis sproglig forståelse i forvejen, siger han.

Formanden for det tyske mindretal i Danmark, Bund Deutscher Nordschleswiger, har ikke hørt om problemerne med at få et udstedt et EU-opholdsbevis før nu, men han vil have handling.

- Det er da noget underligt noget. Jeg synes, politikerne skal se på det og få gjort noget ved det. Man må kunne gøre det mere smidigt. Det skaber usikkerhedsmomenter for køberen, der måske lader være med at købe huset, mener Hinrich Jürgensen.

Og det går begge veje. Sønderjyderne, særligt i landdistrikterne, vil få sværere ved at sælge deres huse.

- Det er også en måde for landsbyerne at overleve på, så der ikke er tomme huse, siger Hinrich Jürgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce