Annonce
Sydjylland

Kritikere: Havneplan bliver en økonomisk katastrofe

Senest i 2023 skal erhvervsaktiviteterne være væk fra østkajen, hvor der i stedet blandt andet skal bygges nye boliger. Foto: Michael Staudt.
Borgergruppe mener, projektet med at flytte Flensborgs erhvervshavn fra øst- til vestkajen er fyldt med fejlskøn og kræver beslutningen omgjort.

FLENSBORG: Senest i 2023 bliver Flensborgs Erhvervshavn flyttet fra øst- til vestsiden af fjorden. Det besluttede byrådet i januar. Men borgergruppen til støtte for Flensborg Havn nægter at give op.

- Vi har tjekket de dokumenter, som står til rådighed. Nu har vi fakta, der viser, planen ikke kommer til at fungere. Vi har trukket på forskellige specialister. Vores konklusion viser, at det kommer til at gå helt galt, siger talsmand Wolfgang Schmiel, der tidligere har siddet i byrådet for borgerlisten Wir in Flensburg.

Han mener, kommunens metode, datagrundlag og beregninger er fejlagtige. På den baggrund kræver borgergruppen, at beslutningen om at flytte havnen skal trækkes tilbage.

Annonce
Vores konklusion viser, at det kommer til at gå helt galt.

Wolfgang Schmiel, borgergruppe mod havneplan.

Enorme lejer

- Der er sket alvorlige fejl i sagsbehandlingen. På det grundlag kan beslutningen slet ikke træffes, hævder Wolfgang Schmiel.

Tilhængerne af den nuværende erhvervshavn mener, at byrådet er blevet præsenteret for fejlagtige tal. Således er de faktiske omkostninger ved projektet blev sat alt for lavt.

- Ellers var beslutningen nok blevet et nej til det foreliggende koncept, formoder bygningsingeniør Gunnar Speck fra borgergruppen.

Ifølge byplanlæggernes aktuelle beregninger mangler finansieringen af 46,2 millioner euro. Planen forudser, at en del af pengene komme ind ved at opkræve afgifter fra ejere af arealer, hvis jord stiger i værdi på grund af planerne om omfattende sanering og nye byggegrunde i området - såkaldte udligningsbidrag.

Borgergruppen sætter alligevel spørgsmålstegn ved, hvor alle pengene skal komme fra.

- Formentlig vil byen foretage en ny vurdering af det areal, der er omfattet af planen. Så kan værdien stige fra 40 euro pr. kvadratmeter til 360 euro, formoder Wolfgang Schmiel.

Det kan koste dyrt for projekter, der skal opføres på lejet jord. Ved en årlige leje på syv procent af arealets værdi ville for eksempel lejen af en grund til en bådhal på 1000 kvadratmeter lande på 25.200 euro i stedet for 2800 euro.

- Til sammenligning koster det 35.000 euro at købe en tilsvarende hal i oplandet, forklarer Wolfgang Schmiel.

Dyrt for investorer

For investorer bliver det heller ikke attraktivt at bygge nye lejligheder på østkajen, mener kritikerne. Omkostningerne ved at bygge vil ligge på omkring 3000 euro pr. kvadratmeter. Ved en gennemsnitlig størrelse på 80 kvadratmeter skal investorer således skyder 240 millioner euro i projektets 1000 planlagte lejligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Annonce